Et ufrivilligt brud med kæresten fik Laura Jane Wiliams til at tage på sextogt verden rundt.

Da 30-årige Laura Jane Williams blev droppet af sin kæreste til fordel for hendes veninde, gik hun i sort.

For at dulme sorgen rejste hun verden rundt og hev en ny mand med hjem hver aften. Det beskriver hun i en ny bog med titlen 'Becoming,' skriver The Sun.

Det blev faktisk nærmest en besættelse, fortæller hun til mediet.

»Jeg kunne ikke gå på bar, til fest eller til et arrangement med arbejdet uden at se på en mand og tænke 'Ham der bliver den næste.' Der var hele tiden nødt til at være nogle, der kunne ryge med hjem, en erobring.«

På rejsen kom hun både forbi USA, de britiske øer og flere europæiske lande og mødte emænd ved at undervise dem i engelsk i byen eller via dating på nettet.

Hun fortæller, hvordan den store mængde erobringer gav hende en følelse af at være overlegen, og hvordan hun følte, at hun nærmest manipulerede mændene til at gå i seng med hende.

»Mænd elskede jagten, og jeg kunne få dem til at tro, at det var deres idé. At være sammen med dem hjalp mig til at få en følelse af at have kontrol,« fortæller Laura.

Men til sidst blev det for meget for den unge kvinde.

Efter at have været sammen med et hav af mænd, og en enkelt kvinde, tog hun en beslutning. Hun søgte hjælp i et italiensk kloster, hvor hun aflagde et løfte om cølibat.

Her blev hun afklaret om sine følelser og slappede af hos munkene.

Efter 11 måneder i cølibat, mødte hun så en mand, som slog benene væk under hende.

»Jeg havde ingen idé om, hvad jeg var gået glip af.«