En række uartige dele af en chat på Facebook mellem lærerinden Angela Costa og hendes elsker kom pludselig frem til skue for alle elever på hendes skole via fotokopier med et screendump af de frække beskeder.

En besked, hvor en lærerinde på Urban Action Academi i Carnasie i New York takker sin ekskæreste for 'et par orgasmer', spredte sig pludselig som en steppebrand på den skole, hun arbejder på.

Det skriver Nypost.

Eleverne havde på en eller anden måde hacket sig vej ind i hendes Facebook-chat og fundet 17-måneder gamle beskeder og taget farvekopier af samtalen, som lå og flød på hele skolen - eksempelvis på gangene.

Nu tør Angela Costa ikke længere opholde sig på sin arbejdsplads

»Jeg føler mig ikke længere sikker i bygningen og vil gerne forlyttes til et andet arbejdsmiljø, hvor chikane og mobning ikke bliver tolereret,« har hun udtalt i et brev til hendes fagforeningsrepræsentant.

Grunden til lærerindens vrede mod sin arbejdsplads er, at eleverne ikke er blevet straffet for deres forseelse, og at episoden ikke blev indberettet til myndighederne før fire dage efter, den skete.

Kvinden har også modtgaet chikanerende emails efter hackerangrebet. Hun har også klaget over skolen til politiet. Hun mistænker skolen for ikke at gøre særlig meget i sagen, da eleverne skulle lige til at tage afgangseksamen. Derfor mener hun ikke, at skolen er et sikkert sted at være, da hendes egne arbejdsgivere ikke har gjort nok for at beskytte hende.

Nu er det store mysterium, hvordan eleverne har fået adgang til 17-måneder gamle beskeder.

Sidste år blev tre elever suspenderet, efter de havde stjålet Angela Costas smart phone, og en teori er derfor, at nogle har fået adgang til de frække beskeder ved at logge ind på hendes Facebook-konto via telefonen dengang.

Lærerinden synes det er bizart, at man nu har blotlagt beskeder, som er så gamle, og hun mistæner også kolleger for at medvirke til lækket.