Den amerikanske skolelærer Barry White Jr. nøjes ikke med at sige hej til sine elever, når han kommer til klasselokalet. Han har lavet helt særlige håndtegnshilsner, som han udveksler med hver elev, inden timen begynder.

Barry White Jr. er lærer for en 5. klasse på Charlotte-Mecklenburg skolen i den amerikanske stat North Carolina, hvor flere elever kommer fra lavtlønnede familier og belastede områder.

Inden hver time kaster han personlige håndtegn sammen med hver enkelt elev. Avancerede hilsner, som de har udviklet sammen.

Skolen har lagt en video af Mr. Whites hilsner op på skolens Facebookside for tre måneder siden, og den er nu blevet set flere end 900.000 gange.

Barry White Jr. hyldes af mange for sin alternative, men personlige tilgang til eleverne.

Selv fortæller Barry White Jr. til nyhedsmediet NowThis, at han gør det for at motivere eleverne inden undervisningen.

“Det bringer ikke kun sjov til klasselokalet, det skaber også tillid mellem lærer og elev. Før det er muligt at give dem væsentlig indlæring, er du nødt til at nå ind til dem først. Og for at nå dem, må du have et godt forhold til dem.”

Barry White Jr. fortæller, at eleverne inden hans timer står i kø foran klasselokalet og glæder sig til, at det bliver deres tur til at udveksle håndtegn.

Han fortæller også, at han har fået positiv respons fra flere andre lærere, der er blevet inspireret af hans hilsner.

Det er langt fra første gang, at læreren Barry White Jr. benytter sig af alternative metoder til at få elevernes opmærksomhed. Tidligere har han sammen med en anden lærer lavet en musikvideo, hvor han oplyserne eleverne om skolens regler.

Videoen er lavet over Drakes nummer ‘Back to Back’ og omformuleret til ‘Hall to Hall’. De to lærere rapper om, hvordan eleverne skal opføre sig på skolens gange, og hvad de skal gøre for at få gode karakterer.

Du kan se videoen her