Alle kender til den frygtelige karius og baktus-tandpine - og endnu flere til frygten for overhovedet at gå til tandlægen.

Men alt dette er nu overgået af en 17-årig dreng fra Indien. Han har netop fået fjernet historiske 232 tænder fra sin mund i en over syv timer lang operation.

Det skriver Indiatimes.

Ashik Gavai havde klaget over at have ondt i kinden og havde en enormt hævet kæbe, da han blev bragt ind til tandlægerne på Mumbai Hospital.

Den indiske teenager havde kæmpet med sine tandsmerter i 18 måneder, og havde forgæves forsøgt sig hos diverse lokale tandlæger.

De indiske læger kalder det for ekstremt sjældent og en klar verdensrekord.

På dette billede ses alle de ekstra tænder:

- Ashik var diagnosticeret med kompleks sammensat odontoma, hvor en gumme producerer flere tænder. Lidt ligesom en tumor, siger lægen Dr. Dhiware til BBC.

- Først kunne vi ikke skære tænderne ud fra tumoren, så vi måtte bruge mejsel og hammer. Da vi endelig brød igennem, så væltede det ud med små tænder, der lignede små perler. Vi endte med at tælle 232 tænder, siger lægen, der beskrev operationen, som det vildeste hun nogensinde har set i hendes 30-årige karriere.

I lignende sager har man fundet små tumorer i overmunden med op til 37 tænder indeni, men i Ashiks tilfælde var tumoren i undermunden og altså fyldt til randen med hundredvis af små tænder, siger lægen.

Ashik kan nu bryste sig af at have et tandsæt med 'kun' 28 tænder.