Det er nærmest kun fantasien, som sætter grænser, når narkosmuglere skal finde på nye måder at snyde politiet på. Politiet i det nordlige Mexico kan nu fortælle, om en knap så smart måde at smule narkotika på.

Det skriver engelske The Guardian

To narkosmuglere havde fået den ide, at udskifte deres bils airbags med adskillige pakker fyldt med kokain.  Så langt så godt. Bortset fra at chaufføren af den airbag-løse bil, mistede kontrollen over køretøjet og kørte galt. Naturligvis kunne airbaggen ikke redde dem, og i stedet blev kokainen, som de havde skjult, skudt ud i hovedet på de to narkosmuglere.

Redningspersonale ankom til stedet, og kørte de to forulykkede til nærmeste hospital, hvor de begge døde af deres kvæstelser.

Mexicansk politi fandt efterfølgende 23 pakker fyldt med i alt 25 kilo af det hvide pulver gemt i bilen.