En britisk kvinde har næsten smidt halvdelen af sin vægt, efter hendes forlovede skred. Det fortryder han nok nu.

En britisk kvinde har vendt sit liv fuldstændigt på hovedet, efter hendes forlovede forlod hende bare ni måneder før deres planlagte bryllup - blandt andet fordi, hun var blevet for tyk.

Det kan man bestemt ikke sige længere om 24-årige Jennifer Atkin, der siden har smidt de overflødige kilo og nu kæmper om at blive Miss England i en landsdækkende skønhedskonkurrence. Det skriver Mirror.

Da Jennifer Atkin mødte sin daværende forlovede i 2011, vejede hun omkring 90 kilo. Men parret levede hovedsageligt af junkfood som pasta og pizza, så hun tog mere og mere på. Da hendes vægt var på sit højeste, vejede den 167 centimeter høje kvinde 110 kilo. Og det blev ikke bedre af, at han forlod hende.

- Den dag, han forlod mig, troede jeg, mit liv var slut. Jeg græd i flere uger og trøstede mig med at spise, fortæller hun.

Foto: Jennifer Atkin/Facebook
Vis mere

Foto: Jennifer Atkin/Facebook
Vis mere

Men hun kom sig med tiden over bruddet, og da var det, at hun fik taget sig sammen til at gøre noget ved sin vægt. Jennifer begyndte at træne og spise sundt - og så begyndte kiloene at rasle af hende.

I dag har Jennifer Atkin næsten halveret sin kropsvægt. Hun vejer cirka 59 kilo, og i takt med at hun er blevet slankere, er selvtilliden også steget. Derfor fik hun modet til at tilmelde sig en skønhedskonkurrence - hvor hun nu er blandt finalisterne til at blive Miss Sheffield og repræsentere sin region ved det landsdækkende Miss England.

- Jeg var knust, da vi slog op, men det endte med at være det bedste, der er sket for mig, fortæller Jennifer Atkin og fortsætter:

- Selv om jeg ønsker min ekskæreste det bedste, så håber jeg i al hemmelighed, at han virkelig ærgrer sig i dag.

Mens hun var overvægtig, troede hun aldrig, at en mand ville finde hende attraktiv igen. Men nu har hun fundet sig en ny kæreste.

- Jeg har det fantastisk, og min selvtillid er kommet tilbage, stråler hun.

Foto: Jennifer Atkin/Facebook
Vis mere