En kinesisk fisker fik forleden en overraskende fangst i nettet.

Fiskeren troede først, at den enorme fisk - en hvalhaj - var et havmonster og underrettede derfor det lokale politi om fangsten.

Den kinesiske fisker, Cai Chengzhu, fortæller, at hvalhajen først kæmpede for at slippe ud af nettet, men døde kort efter. Cai Chengzhu, der er kaptajn på en fiskebåd, slæbte bagefter hvalhajen i land sammen med resten af turens fangst.

- Jeg tror den store skabningen brød ind i nettet og spiste fisk, som allerede var fanget, fortæller Cai Chengzhu til kinesiske News 163, ifølge The Independent.

De kinesiske fiskere ville angiveligt sælge den enorme fisk på det lokale fiskemarked for mellem 10,000 og 20,000 yuan svarende til et beløb på cirka 9.000 og 18.000 danske kroner. Det fik fiskerimyndighederne dog stoppet, da hvalhajen er beskyttet mod fiskeri i Kina.

Hvalhajen er verdens største fisk. Hvalhajer kan opnå en længde på 16 meter og en vægt på 13 tons, men bliver typisk omkring 10-12 meter lange, ifølge National Geographic.