Tiderne er ved at skifte i det kommunistiske Kina.

Et ældre ægtepar i byen Wenling i Zhejiang-provincen i den vestlige del af landet nægter at flytte fra deres bolig, som de har beboet i mange år. Grunden er, at ægteparret ikke føler, at de ville blive tilstrækkeligt kompenseret af regeringen, så de kunne bygge eller købe noget lige så godt. Det skriver dailymail.co.uk.

Planen var ellers, at en ny vej skulle løbe, der hvor ægteparret Boagen bor og ind til den nærliggende togstation. En plan som regeringen derfor måtte se sig nødsaget til at ændre - moderat. For hvad gør man, når en halv boligblog ligger i vejen, jamen så bygger man da bare vejen rundt om.

I det kommunistiske kæmpeland har det tidligere været ulovligt at eje eksempelvis sin egen bolig. Og derfor kunne regeringen for det meste bare flytte folk, hvis der var behov for det. Men nye tider og nye love er nu hverdagen i Kina. Og derfor er det ikke længere lovligt at rive boliger ned uden aftale.

Selvom boligen ser noget faldefærdig ud, så er den blevet sikret, så ægteparret Boagen ikke risikerer, at deres hjem braser sammen. Endnu er vejen ikke åbnet officilet, og derfor ikke voldsomt befærdet. Men når den bliver åbnet, så må man håbe, at hr. og fru Baogen husker at se sig godt for, inden de går ud af døren.