Næsten alle kender det. Man får en julegave fra et velmenende familiemedlem, der er så grim, ulækker eller ærgerlig, at den ryger direkte i garagen eller skraldespanden. Men det er nok ikke alle, der kender til, når de dårlige gaver bliver til ren gavechikane.

På B.T.s juleredaktion har vi fået kendskab til en historie, der handler om hyggelig gavechikane mellem en mor og hendes voksne datter. 'Chikanen' har løbet over flere år, hvor alle gaverne er umådeligt smagløse og nøgleordet er 'hjort'.

Det hele startede med en lyserød plastikhjort på størrelse med en stor hånd med velour pels og plads til levende lys i geviret, der blev givet som en velment julegave fra datteren.

HAR DU ET BILLEDE AF DIN GRIMME JULEGAVE, SÅ KONTAKT B.T. MED DIN HISTORIE VED AT TRYKKE HER

Den knap så flotte velourhjort blev modtaget med den ikke just begejstrede kommentar: - Gud, hvor er den grim!

Om giveren af den lyserøde velourhjort siden har fortrudt gaven, melder historien ikke noget om. Men det er bestemt ikke usandsynligt, for i gavechikanens hellige navn, så stoppede det selvfølgelig ikke med en enkelt meget grim hjort. For nu har det grebet om sig.

LÆS OGSÅ:



Over de seneste år er gaven, der bestemt ikke stod på en ønskeseddel, blevet gengældt. Efter flere gaveomgange af såvel både jul og fødselsdags slagsen er antallet af hjorte nu efterhånden vokset eksplosivt.

Listen tæller således bl.a. en hver wannabe jægers våde drøm, et styk loddent hjortehoved i virkelig størrelse til at hænge på væggen. Endnu et loddent hjortehoved til væggen i mindre størrelse. Et billede i ramme med hjort ved en unavngiven skov. Samt et tilbud fra en svigermor om en strikket bluse med et flot hjortemotiv. Og adskillige andre versioner af hjortefamilien.

LÆS OGSÅ:



Men selvom hjorte måske ikke er det sjoveste i verden, når det kommer til gave idé. Så har vi på fornemmelsen, at der er andre gaver derude, der er væsentligt mindre lækre, og som er blevet gengældt. Igen og igen.

Hvis du har følt gavechikane eller hadegaver på egen krop eller kender til personer, der har oplevet det. Så vil vi meget gerne høre historien og se billederne af de grimme gaver.

Deltag i debatten nedenfor og fortæl, om du har fået en hade-julegave.