johanna og kat
Foto: Johanna Holmbomo/Facebook
 

For 10 år siden troede svenske Johanna Holmbom, at hun havde set sin kat Prinsesse for sidste gang, da den en dag forsvandt fra familiens hjem. Men sådan skulle det heldigvis ikke gå.

Det skriver svenske Expressen.

For historien har heldigvis en både lykkelig, men også en næsten uvirkelig slutning. For da 24-årige Johanna Holmbom fra den svenske by Falun en dag var kørt til den lokale genbrugsstation, kunne hun ikke undgå at lægge mærke til en kat, der lå på en gammel pude midt på pladsen.

Den mindede hende nemlig om Prinsesse, som var navnet på Johanna Holmboms families kat. Familien ledte dengang efter den forsvundne kat, men måtte efter et stykke tid opgive håbet.

Bella

Som tiden gik forsvandt mindet om familiekatten også, altså lige indtil at Johanna Holmbom i sidste uge skulle smide sit skrald væk.

»Jeg blev lidt chokeret, for jeg synes, at den lignede Prinsesse ret meget. Det var svært at tro, at det skulle være sandt, men jeg kunne ikke slippe tanken om, at det virkelig var hende,« fortæller Johanna Holmbom ifølge Expressen.

En af medarbejderne på lossepladsen havde set katten løbe rundt på området i årevis, men Johanna Holmbom kunne stadigvæk ikke tro sine egne øjne. Hun tog derfor katten med til dyrelægen, hvor øremærkningen viste, at der var tale om den nøjagtigt samme kat, som dengang forlod familiens hjem, bare 10 år ældre.

Katte

Hvordan den i dag 15 år gamle kat har klaret sig gennem et helt årti vides ikke, men dyrlægen kunne konstatere, at både pels og tænder havde det fint.

»Hun virkede ikke til at være bange for mennesker, så der er nok nogen, som har taget sig af hende,« siger Johanna Holmbom ifølge Expressen.

teaser

Mens genforeningen mellem den 15 år gamle kat og den 24-årige ejer er en ægte solstrålehistorie, så er det dog usikkert, om genforeningen varer ved. Johanna Holmbom og hendes kæreste står nemlig til at skulle flytte i en lejlighed på tredje sal, og overvejer derfor at forære den udendørsvante kat væk.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook