I otte større italienske byer kan man måle spor af kokain i luften

Det skriver news.com. Det italienske Institut for Undersøgelse af Atmosfærisk Forurening har sporet målbare mængder af kokain i hovedstaden Rom, samt Palermo, Bologne, Firenze, Turin, Milano, Verona og Napoli.

Mængderne i luften er ikke høje nok til at påvirke ens bevidsthed, som stoffet normalt gør, men det kan være katalysator til at lave ny sundhedspolitik på området.

Ifølge instituttet, der har lavet undersøgelsen, er tallene for marijuana højere om vinteren - forskerne mener at det er fordi folk måske selvmedicinerer sig for 'sæsonsygdomme' som influenza.