Romeo Artemio Lori, 42, er blevet idømt et halvt års fængsel i Italien, efter mindst tolv naboer gentagende gange har klaget over hans kærestes stønnen under sex, skriver den engelske avis The Mirror.

Naboerne var til sidst blevet så trætte af at høre på sexlydene, at de klagede til en dommer, der bad det glade par om at skrue ned for støjniveauet under seancerne. Det ignorerede parret dog, og derfor skal Romeo Artemio Lori nu bag tremmer i seks måneder.

Under retssagen kom det frem, at sexseancerne og larmen stod på i en mere end en time af gangen. Den 42-årige mand hævdede under retssagen, at han blev straffet for "at være for god i sengen".

Han agter derfor også at anke dommen på et halvt år alene i fængsel.