Naive fængselsbetjente var imponerede over en 28-årigs grønne fingre, da han dyrkede meter-høje hashplanter i sin celle.

Ingen af de engelske fængselsbetjente anede uråd, da der pludselig spirede grønne planter i en af de indsattes celler. Han sagde, han dyrkede tomatplanter, og det fik han uden tøven lov til. Personalet var oven i købet imponeret over hans grønne fingre.

Da december nærmede sig, blev den 28-årige Mohamed Jalloh så kæphøj, at han pyntede den ene af planterne med julepynt. Men julen varede ikke længe, en anden indsat tippede fængselspersonalet om, at det altså ikke var tomatplanter, der efterhånden fyldte det meste af Mohameds celle.

Mohamed Jalloh sidder fængslet i Dorset for handel med stoffer.