Arkivfoto.
Arkivfoto.

Det er noget om en gammel sandhed, der siger, at øjnene er et vindue ind til sjælen, fortæller amerikanske forskere i et videnskabeligt studie.

Du har måske hørt, at øjnene er vinduer til sjælen, og tænkt, det var en gammel talemåde. Men nu har forskere fundet ud af, at det ikke så skørt, som det lyder.

Ny forskning viser nemlig, at vi aflæser andres følelser gennem udtrykket i deres øjne, og vi er ret præcise, når vi gør det. Det skriver Sciencedaily.com ifølge Videnskab.dk.

Blandt andet forbandt forsøgspersonerne konsekvent smalle øjne med diskriminerende følelser som væmmelse og mistænksomhed, mens de opfattede meget åbne øjne som udtryk for mere sensitive følelser som angst eller skræk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hunde kan læse menneskers følelser

»Når vi ser på et ansigt, er det øjnene, der dominerer de følelser, vi kommunikerer,« siger Adam Anderson, der er en af forskerne bag studiet og professor i menneskets udvikling ved Cornell Universitetets Human Ecology college til Sciencedaily.com ifølge Videnskab.dk.

»Øjnene er sandsynligvis vinduer til sjælen, fordi de er kanaler for synet. Forandringer i vores følelsesudtryk omkring øjnene påvirker, hvordan vi ser, og omvendt viser det andre, hvad vi tænker og føler,« fortsætter han.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Du er lidt mere lækker i en gruppe end alene

Sammen med sin kollega lavede han forsøget ved at tage ansigter fra billeddatabaser med seks forskellige udtryk: Sorg, væmmelse, vrede, glæde, frygt og overraskelse.

Forsøgspersonerne fik så et sæt øjne, som de skulle koble 1 ud af 50 ord sammen med. Ordene beskrev en tilstand som for eksempel det at kede sig eller at være nysgerrig, og hver forsøgsperson vurderede 600 sæt øjne.

Deltagerne kunne konsistent matche øjnenes udtryk med den tilsvarende følelse og dermed præcist adskille de seks basale følelser alene ud fra øjnenes udtryk.

»Det, vores arbejde begynder at optrevle, er detaljerne af, hvad Darwin teoretiserede om: Hvorfor bestemte ansigtsudtryk ser ud, som de gør, hvordan det hjælper en person med at opfatte verden, og hvordan andre bruger disse udtryk til at læse vores inderste følelser og hensigter,« siger Adam Anderson til Sciencedaily.com ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvorfor har asiater skæve øjne?

Sex-glade hippie-aber er menneskets frække kusine

Hvorfor fryser vores øjne ikke?

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.