Læs om bjergbestigeren, der skar sin ejen arm af på klatretur, eller om at kannibalisme kan være den eneste vej til overlevelse, når man er fanget i den barske natur.

Verdens vildeste overlevelses-historier

Aron Ralston, en sej bjergbestiger fra Indiana, USA, trak de helt store overskrifter, da han med mands hjerte og mod valgte at brække og skære sine egen arm af, for at komme fri fra en klippeblok i foråret 2003.

Aron Ralston, en bjergbestiger fra Indiana tager i foråret 2003 ud på en vandretur alene i Bluejohn Canyon i staten Utah. Turen er kun tænkt som en mindre vandretur og Ralston har derfor kun taget de mest nødvendige ting med, som vand og en sløv kniv, som senere skal vise sig at rede hans liv. Da Ralston går igennem en kløft, river en klippeblok sig løs fra klippevæggen og smadrer Aron Ralstons nedre arm, og sætter den i spænd mellem klippeblokken og klippevæggen. Aron Ralston prøver herefter forgæves i fem dage at arbejde sig fri fra klippeblokken, mens han forsigtigt rationerer sit vand. Efter han løber tør for vand beslutter den nu udhungrede og nedslidte Aron Ralston sig for at amputere sin egen arm i et desperat forsøg på at redde sit liv.

Han begynder at skære sin arm af med den kniv han har taget med på turen, men opdager hurtigt, at den ikke kan skære knoglerne i hans arm over. Han bliver derfor nødt til først at brække knoglerne, før han kan skære kød og sener over.

Efter det lykkedes ham at brække og skære sin arm fri, løber han efter hjælp. Her møder han et ældre hollandsk par, som giver ham vand, og hjælper ham med at kontakte de rette myndigheder.

Aron Ralston bestiger stadig bjerge i dag med den kunstige hånd og underarm han har fået monteret på sin højre arm.

KLIK VIDERE OG LÆS DE VILDE OVERLEVELSESHISTORIER

12-årig pige lå i havet i 13 timer

Billeder af en 12-årige pige gik verden rundt, da hun blev fundet som den eneste overlevende blandt 153 passagerer, efter et fly fra Yemen til Comorerne gik ned i det Indiske Ocean den 30. juni 2009.

Bahia Bakari hed den lille pige, som i 13 timer havde klamret sig til vragdele fra det fly, hun var gået ned med i det Indiske Ocean. Bahia Bakari fra Frankrig var gået ombord på flyet med sin mor, de var på vej på sommerferie på Comorerne sammen. Bahias mor omkom i flystyrtet.

Bahia Bakari er sidenhen blevet kendt som "Mirakelpigen" i medierne og vendte hjem til Paris blandt andet til orderne: "Hun er beviset på, at næsten ingenting er umuligt" sagt af den franske udenrigsminister Alain Joyandet. I Paris blev hun genforenet med sin far og resten af sin familie.

Overlevede 300 meter fald

Historien om Joe Simpson og Simon Yates gik verden rundt, da det blev klart, at Simon Yates af nød havde kappet rebet til sin ven Joe Simpson og var skyld i hans 300 meter lange fald.

De to bjergbestigere Joe Simpson og Simon Yates var taget ud for at bestige bjerget Siula Grande i Andesbjergene. De to herrer var succesfulde i deres færd, indtil de vendte tilbage ned af bjerget, hvor Joe Simpson faldt og smadrede sit knæ. Simon Yates prøvede herefter at fire sin ven ned med et reb på grund af det brækkede knæ, men forsøget mislykkedes. Hængende ud over en klippekant kunne hverken Yates eller Simpson komme op eller ned ad klippevæggen. Simon Yates valg var enten at redde sig selv ved at klippe rebet over med Joe Simpson i den anden ende, eller at de begge faldt ned ad klippevæggen. Han valgte at redde sig selv.

Joe Simpson faldt herefter 300 meter ned ad klippevæggen med et brækket ben og efter al logik burde han at dø af faldet. Men på mirakuløs vis overlevede han, og over de næste tre dage humpede han tilbage til teltlejren på sit smadrede knæ, forfrossen og udmattet.

Joe Simpsons overlevelseshistorie er anset blandt en af de mest utrolige blandt andre bjergbestigere.

10 timer i iskoldt hav

Den danske livredder Søren Thuesen udviste stort mod og udholdenhed, da han i august sidste år, svømmede i 10 timer i havet ved det sydlige Norge i forsøget på at redde sine fem venner.

Da seks unge danske mænd løb tør for benzin i deres motorbåd ud for Mandal i det sydlige Norge, gik der ikke længe før båden fik problemer i de høje bølger og kæntrede. En af mændene klatrede op på et skær, hvor han blev i de næste 10 timer, før et redningsmandskab fandt ham. Men det var kun på grund af, at hans ven Søren Thuesen havde formået at svømme ind til land i de høje bølger, hvorefter han slog alarm og redningsmandskabet tog affære. Søren Thuesen reddede sit og en af vennernes liv. De resterende fire mænd overlevede ikke sejlerulykken.

Overlevede på kannibalisme

Kannibalisme var prisen 16 flypassagerer skulle betale for at overleve 72 dage i de snebeklædte Andesbjerge i vinteren 1972.

Alt åndede fred og ro, da 45 mennesker steg om bord på flyet fra Mondevideo i Uruguay mod Santiago i Chile. De fleste var klædt på i shorts og t-shirts på grund af den ekstreme hede. Men da flyet skulle passere Andesbjergenes snebeklædte tinder, ramte flyet flere lufthuller som fik flyet til at styrtdykke mod bjergene. Piloterne kunne ikke holde flyet i vejret og maskinen ramte en bjergtop, som rev flyet midt over og sendte resterne mod jorden i en faretruende fart. I styrtet døde 16 passagerer, mens 29 på magisk vis overlevede. Over de næste 72 dage døde 13 af de 29 overlevende passagerer af kulde og sult og en lavine som ramte forenden af flyet, hvor de boede. De resterende 16 måtte herefter sande seriøsiteten i den situation de stod i og tog den umulige beslutning om at spise af deres afdøde venner, da al mad var sluppet op. En af de overlevende har udtalt i en dokumentarfilm om flystyrtet, at "De afdøde lånte os deres muskler, så vi kunne gå."

62 dage efter, at flyet var styrtet ned i Andesbjerge, tog to af de overlevende den beslutning, at de ikke kunne vente på at blive fundet af redningsfolk, som også på dette tidspunkt havde opgivet at finde de overlevende. De to begav sig ud på en umulig rejse gennem sne og bjerge, men nåede på mirakuløs vis, efter 10 dage, ind til et befolket område, og fik slået alarm. De resterende 14 blev reddet hjem få dage efter.

Siden flyulykken har historien været årsag til megen mystik og spekulationer. Men i 2008 stod de 16 overlevende frem og fortalte åbenhjertigt om deres oplevelser i en dokumentar-film.