Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Tatyana Tomsickova

Har du en pige, som er født i december, er sandsynligheden for, at hun får en ADHD-diagnose 70 procent større, end hvis hun er født i januar.

Og for drengenes vedkommende er sandsynligheden 30 procent større, hvis de var født sent på året i stedet for tidligt på året. Det viser ny forskning ifølge det norske medie TV2 Norge.

»Flere studier viser, at de børn, som er født sent på året og derfor begynder relativt tidligt i skolen, har større sandsynlighed for at få en ADHD-diagnose. Diagnosen stilles, fordi de er mere urolige,« siger Heidi Aase, som er direktør i afdelingen for børns udvikling ved det norske Folkehelseinstituttet.

Piller - 201611022329301454_or

Forskellen kan skyldes, at man næsten kan starte et år før i skole end andre i klassen afhængigt af, hvornår man er født på året og derfor være langt mere umoden, end de af ens klassekammerater, der er født i december.

Og det kan betyde, at mange børn fejldiagnosticeres, indrømmer Heidi Aase.

»Vi kan ikke generalisere, men at nogle børn får diagnosen fordi de er yngre og mere umodne sammenlignet med andre børn i klassen, det tror jeg nok sker.«

Det kan blandt andet skyldes, at diagnosen er meget svær at stille. Der er også store regionale forskelle i Norge på, hvor mange der får diagnosen, hvilket er tegn på, at mange bliver fejldiagnosticeret.

Happy and young pregnant woman in park in summer

En forklaring kan være, at man stiller diagnosen via et klinisk skøn. For eksempel kan man vurdere, at hvis et barn er ukoncentreret og uroligt, så ligner det noget, man har set før, hvor man har stillet diagnosen, og så stiller man den igen.

Men det kan lige så godt være, at barnet bare er meget ungt i forhold til at starte i skole og derfor har nogle af de samme karakteristika, som et barn, der rent faktisk har ADHD.

I Norge bliver omkring 80 procent af dem, der har fået ADHD-diagnosen, medicineret.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.