KØB PLUS!

Hval rådner på de kendtes strand i Malibu

En 18.143 kilo tung finhval skyllede mandag op på Malibus kyst ikke langt fra boliger ejet af Barbra Streisand og Bob Dylan. Det skriver Sky News.

Stranden, som ligger i det sydlige Californien, er en af de mest uberørte strande i USA. Hvalen er begyndt at rådne, fordi myndighederne ikke kan beslutte, hvem der skal fjerne den.

Los Angeles County Department for strande og havne mener ikke, at de er ansvarlige for at fjerne hvalen, fordi det drejer sig om en privat strand. The California Wildlife Centre undersøgte kroppen tirsdag og fandt en flænge på den unge hvals ryg, der angiver, at den kan være blevet ramt af et skib.

Den truede finhval er det næststørste dyr i verden og kan blive 26 meter, veje op til 80 tons og blive 90 år gammel.