27-årige Abul Bajandar har haft et svært voksenliv, hvor han har været ramt af en sjælden sygdom. Nu ser det langt om længe ud til, at han kan komme til at leve en normal tilværelse.

I 2016 var det endeligt tid til, at Abul Bajandar skulle opereres for de usædvanligt deforme hænder, han har besiddet gennem de sidste 10 år.

Epidermodysplasia verruciformis hedder den sygdom, han har lidt af. Det er en hudsygdom, der har givet ham ukontrollerbare vorter, der har vokset sig ualmindeligt store.

Vorterne ligner og føles som træ, og da det var værst, kort inden operationerne begyndte, slæbte han rundt på sammenlagt fem kilo vorter på hænder og fødder - hvor det dog var øjensynligt værst på hænderne.

I alt 16 operationer har Abul Bajandar gennemgået siden marts 2016, og han forventes at kunne forlade hospitalet inden for 30 dage, når hans hænders kosmetiske tilstand er blevet forbedret gennem et par yderligere operationer.

På billederne kan man se, at hænderne har gennemgået en vild forvandling. Nu kan man pludseligt se noget, der minder om en hånd med fem fingre på, mens den anden hånd fortsat er forbundet.

Foto: ABIR ABDULLAH
Vis mere

Foto: ABIR ABDULLAH
Vis mere

Foto: SAM JAHAN
Vis mere

Foto: ABIR ABDULLAH
Vis mere

Den 27-årige mand kørte cykeltaxa, indtil hans sygdom forhindrede ham i at gennemføre sit arbejde. Nu glæder han sig mest af alt til at kunne mærke sin familie igen.

»Jeg troede aldrig, jeg ville være i stand til at holde mit barn med mine hænder. Nu har jeg det så meget bedre. Jeg kan holde min datter i mit skød og lege med hende. Jeg kan ikke vente til at komme hjem,« siger Abul Bajandar fra sin sygeseng til AFP i følge The Guardian.

Nyhedsbureauet melder samtidigt, at Abul Bajandar skulle være kureret for sin sygdom. Hvad lægerne har gjort ud over at fjerne vorterne, melder historien ikke noget om. De håber dog på, at vorterne ikke gror tilbage.