Hunden er som bekendt menneskets bedste ven. Men venskaber blandt hunde kan så sandelig også være uvurderlige. Det er en episode fra Ukraine et rørende bevis på.

I to døgn vogtede hunden Panda nemlig over sin hundeveninde Lucy, som var kommet slemt til skade og ikke kunne flytte sig fratogskinnerne. Panda sørgede for, at ingen kom tæt på, og når toget kom kørende, lagde den sig hen på skinnerne sammen med Lucy.

En lokal ved navn Denis Malafeev har valgt at dele en meget rørende oplevelse med resten af verden. På sin Facebook har han delt både videoer og billeder af de to hunde. Og han er nærmest målløs over oplevelsen.

'Hanhunden gjorde det her i to hele døgn. Tænk over det. Han holdt hende varm. Jeg ved ikke, hvad man skal kalde det her - instinkt, kærlighed, venskab, loyalitet? En ting er sikkert. Ikke alle mennesker ville gøre det samme,' skriver han blandt andet i sit Facebook-opslag.

I toppen af artiklen kan du se videoen, hvor hundene ligger på togskinnerne, mens toget kommer. Herunder kan du se et billede af Panda, der står og vogter over Lucy.

Foto: Facebook / Denis Malafeev
Vis mere

Selvom hanhunden gøede og forsøgte at skræmme folk væk fra stedet, lykkedes det til sidst at få reddet de to hunde.

Foto: Facebook / Denis Malafeev
Vis mere

Hundene er hjemme ved deres ejere igen, og at dømme ud fra den video, som Denis Malafeev delte den 29. december, har de det begge godt igen.