Hold øje med nattehimlen i nytårsdagene, der kan nu nemlig få et glimt af en turkis komet.

Glem alt om fyrværkeri; ifølge NASA er en sjælden komet ved at passere gennem Solsystemet, og den er tæt nok på til, at du formentlig vil kunne se den på nattehimlen med bare en kikkert.

Hvis du er rigtig årvågen, kan du måske endda skimte den med det blotte øje. Det skriver sciencealert.com ifølge Videnskab.dk.

Der er dog ingen grund til nervøsitet, for kometen kommer til at holde sig i tryg afstand fra Jorden på sin færd mod Solen. Den var tættest på den 13. december, hvor afstanden var 106 millioner kilometer. Lige nu er den omkring 140 millioner kilometer væk.

Læs mere hos Videnskab.dk: Hvorfor er vi vilde med fyrværkeri?

Kometen med det knap så mundrette navn C/2016 U1 NEOWISE blev opdaget i oktober af NASA's NEOWISE-mission, og selvom kometer er »notorisk uforudsigelige,« er der ifølge Paul Chodas fra NASA »god chance« for at se den mellem nu og den 14. januar 2017. Du skal lede efter et kraftigt, turkis lys på nattehimlen.

Chancen er heldigvis størst fra den nordlige halvkugle, og vil du forbedre oddsene yderligere, så kig mod den sydøstlige nattehimmel kort før daggry.

Læs mere hos Videnskab.dk: Danmark i 1668: Mand straffet for at skyde nytåret ind

NASA ved ikke meget om C/2016 U1 NEOWISE, men de anslår, at kometen er millioner af år om at kredse rundt om solen, og at det derfor kan være første gang nogensinde, at kometen passerer igennem vores indre solsystem. Under alle omstændigheder vil det være sidste gang i vores levetid.

Andre historier hos Videnskab.dk
Ti myter om alkohol

Skål! Derfor kan du intet huske dagen derpå

Fedme-epidemi skyldes hverken gener eller livsstil