Mange vil nok mene, at politikredsen i City of Rome i New York, USA, har et stort hjerte. I hvert fald har de fået stor ros, efter de tirsdag delte nogle billeder af en hjemløs mand på Facebook.

Her skriver politiet, at de havde haft en samtale med den hjemløse mand Bobby, der på daværende tidspunkt havde underskud på held-kontoen. Men det kom til at vende.

For da Bobby spurgte politiet, om de kunne hjælpe ham med en klipning og et varmt bad, trådte betjent Page til. Ikke nok med, at han hjalp Bobby med et varmt bad og en klipning, så skaffede han ham også nyt tøj og nye sko fra en kasse med doneret tøj, politiet havde.

Bobby endte med at forlade politistationen som en helt ny mand, og han var ifølge politiet meget taknemmelig.

Politiets opslag har haft rækkevidde langt ud over New Yorks grænser. Opslaget er i skrivende stund delt mere end 8000 gange, har mere end 2200 kommentarer og omkring 18.000 synes godt om-tilkendegivelser.

Mange på Facebook roser politiet, blandt andet skriver danske Tove Holm: ’Det var flot, dejligt at politiet vil gi en stakkel en så stor hjælpende hånd.’

'Godt arbejde venner! Tak til City of Rome, New York Politi for at lade nogle betjente lave noget humanitært arbejde i et stykke tid,' skriver Jessica Eiss.

'Fantastisk service til offentligheden, som går udover det sædvanlige! Amen til de betjente, som hjalp ham!' skriver Nancy Phair.

Se de vilde forvandlingsbilleder her:

Foto: City of Rome, NY Police Department
Vis mere

Foto: City of Rome, NY Police Department
Vis mere

Foto: City of Rome, NY Police Department
Vis mere