Denne gang kostede det ham livet

Hjemløs ramt af tog - for anden gang

Godstog USA arkivfoto

Arkivfoto (Foto: Reuters) Se stort billede

En hjemløs amerikansk mand, som for to år siden mistede en arm, da han blev ramt af et tog, overlevede ikke en tilsvarende situation.

Den 46-årige Phillip Holman blev dræbt på stedet, da han midt i sidste uge satte sig på togskinnerne i Huntsville, Alabama og ikke rokkede sig af stedet, da toget fra Norfolk Southern kom bragende.

For to år siden blev han - i en cognac-brandert af anseelig størrelse - ramt af et tog i samme by. Hans højre arm blevet revet brutalt af og hans venstre ben brækket flere steder ved ulykken, men det lykkedes lægerne at sy armen på igen og lappe benet sammen.

I et interview under genoptræningen fortalte Holman, at han ville holde op med at drikke og genoptage kontakten til sin familie, "som jeg har svigtet flere gange end jeg kan tælle til".

Det løfte holdt han ikke.

- Han kunne blive deprimeret, når han drak, fortæller den lokale præst Kevin Marsh, som havde hjulpet den tidligere tømrer med at søge invalidepension. Uden held.

- Selvfølgelig kunne han have sat sig foran toget, selv om han havde fået pension. Men måske havde han ikke været så deprimeret og havde opgiv et forehavendet, lyder det fra præsten.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: