H&M censurerer sin egen annoncekampagne og bruger photoshop til at dække mere af modellens arme og bryst før lancering i Dubai.

Bare arme, nøgne skuldre og dybe udskæringer.

Det er ikke noget særsyn i vores del af verden, hvor reklamebureauerne efterhånden bliver mere og mere vovede i deres reklamefotos.

Se billederne: De værste Photoshop-fejl nogensinde

Men den går ikke, hvis man vil sælge noget i den arabiske verden.

Det har tøjgiganten H&M tilsyneladende indset, og derfor har de udsat topmodellen Gisele Bündchen for en omvendt photoshop. 

Se billederne: Model fik monster-albue i reklame-ups

Det skriver den britiske avis Daily Mail.

Normalt bruger reklamebureauerne photoshop til at fjerne skønhedsfejl, før billederne bliver brugt i markedsføring og dameblade.

Se billederne: H&M's berømte modeller

H&M går imidlertid den modsatte vej med deres nye forårs- og sommerkollektion.

Her har Gisele Bündchen pludselig fået mere tøj på.

Se billederne: Verdens mest skandaløse reklamer

Kvinden, der efter sigende har én af verdens smukkeste kroppe, har i virksomhedens mellemøstkampagne pludselig fået underlige hvide computer-animerede toppe på.

- Måske er der blevet foretaget nogle ændringer, så kampagnen bedre passer til GCC-markedet, bemærker magasinet La Moda i Dubai, som har fået mange spørgsmål fra læserne om ændringerne.

GCC står for Gulf Cooperation Council og består af landet som eksempelvis Oman, Kuwait, Bahrain, De forenede arabiske emirater, Qatar og Saudi-Arabien.