Med ca. 100 års mellemrum styrter så store himmellegemer ned, at de vil være i stand til at udslette en hel millionby. Vi retter teleskopet mod ti af historiens mest katastrofale meteornedslag.
Helt nye og enestående analyser viser, at Jorden ca. to gange om året bliver ramt af så store sten fra rummet, at de eksploderer i atmosfæren med en kraft, der er en atombombe værdig.
Og med ca. 100 års mellemrum styrter så store himmellegemer ned, at de vil være i stand til at udslette en hel millionby.
Heldigvis er den menneskelige civilisation endnu sluppet relativt heldigt fra de helt store kosmiske nedslag, uagtet at det var tæt på i februar i fjor, da en op mod 20 meter bred miniasteroide eksploderede over det sydlige Rusland med et brag så gigantisk, at det jog en skræk i livet på titusinder af mennesker.
Men det er på ingen måde nogen garanti for, at det ikke vil ske i fremtiden på vores stadigt mere tætbefolkede klode.
Vi retter teleskopet mod ti gigantiske historiske nedslag (i kronologisk rækkefølge), der ville skabe uoverskuelige katastrofer, hvis de skulle indtræffe i dag.
1. Theia
Det vildeste brag i Jordens historie er ikke fuldt ud dokumenteret. Til gengæld er det videnskabelig sandsynliggjort, at bare 50-75 mio. år efter Jordens dannelse for 4,6 mia. år siden kolliderede et marsstort himmellegeme med vores spæde klode.Denne urplanets kerne - Theia kalder man den - banede sig vej til Jordens indre, mens støv og klippestumper i enorme mængder blev slynget ud i rummet.
I løbet af få millioner år samlede støvet sig til en stor klump: Jordens måne.
2. Det Store Bombardement
For ca. 3,9 mia. år siden hamrede enorme byger af asteroider og kometer sig ned i den unge Jords nydannede skorpe. Støv og klippestumper blev slynget op i atmosfæren, og talrige nye vulkaner blev vækket til live. Dokumentationen står bl.a. tegnet i Månens arrede overflade.
Vores nærliggende satellits utallige kratere har en diameter på op til 360 km, og alt tyder på, at de fleste af dem er næsten lige så gamle som Månen selv. Til gengæld bragte bombardementet efter alt at dømme også enorme mængder vand med sig, hvorved forudsætningen for liv var skabt.
3. Vredefort, Sydafrika
Det sydafrikanske Vredefort-krater er det største kendte nedslagskrater på Jorden. Det har en diameter på over 300 km, og efter det altødelæggende nedslag for ca. to mia. år siden var det omkring 45 km dybt.
Det voldsomme chok løftede dybe og meget guldholdige jordlag helt op nær jordoverfladen, hvilket gjorde en lang række af de store sydafrikanske guldreserver tilgængelige. I dag er krateret svagt synligt fra rummet som en ringformet struktur.
4. Siljan, Sverige
Omridset af den store sø Siljan nordvest for Stockholm blev dannet for 377 mio. år siden ved et gigantisk meteornedslag, der skabte et krater med en diameter på over 50 km. Den cirkulære kraterrand kan anes på satellitbilleder af området.
Nærmere Danmark ligger den runde og ca. seks km brede skånske kratersø Mien, der blev dannet ved et stort nedslag for ca. 120 mio. år siden.
5. Yucatan, Mexico
Det kolossale nedslag, der efter alt at dømme var hovedårsagen til, at dinosaurer og en lang række andre dyr og planter for evigt forsvandt for godt 65 mio. år siden, begyndte som en vildfaren asteroide, der nærmede sig Jorden med omkring 70.000 km/t. Den må have haft en diameter på mindst ti kilometer, for den dannede det såkaldte Chicxulub-krater nær den nuværende Yucatan-halvø i det sydlige Mexico på næsten 200 kilometers bredde og én kilometers dybde.
I en omkreds på mindst 1.000 km fra nedslagsstedet må alt være blevet tilintetgjort af intens hede, altødelæggende lufttryk, ekstremt voldsomme jordskælv og metertykke nedfald af jord, klipperester og aske. Dertil kom monster-tsunamier og et atmosfærisk slør af småpartikler, der nedkølede det globale klima med omkring 20 grader og bragte al jordisk liv helt ud på overlevelseskanten. Chicxulub-nedslaget var noget i retning af en 100 mio. års begivenhed.
Læs også: Ti veje til RIGTIG dommedag
6. Nördlingen, Tyskland
På den centrale top af et gammelt meteorkrater ligger den smukke, sydtyske middelalderby Nördlingen, hvor selv kirken er bygget af knust materiale fra det enorme nedslag. Faktisk var der tale om to nedslag. N
ördlingen ligger midt i det hele 24 km store Ries-krater, men i nærheden ligger også det 3,8 km store Steinheim-krater, der formentlig er dannet af den ca. en km store hovedasteroides medfølgende måne. Nedslaget for ca. 14,3 mio. år siden slyngede materiale flere hundrede kilometer bort.
7. Arizona, USA
I det nordlige Arizona i USA finder man klodens nok bedst bevarede og mest respektindgydende meteorkrater. Det har en diameter på 1.200 meter og en dybde over 150 meter og vidner om et voldsomt nedslag af en ca. 50 meter stor og 300.000 ton tung jernmeteor for ca. 50.000 år siden.
Det såkaldte Barringer Crater eller slet og ret Meteor Crater er en yndet turistdestination.
8. Qìngyáng-begivenheden
Ifølge mindst tre skriftlige kilder, der har overlevet til vore dage, blev området omkring byen Qìngyáng i det nordlige Kina ramt af en dødbringende meteorregn i 1490. Ifølge en af kilderne var datoen 4. april, og ca. 10.000 mennesker skulle være blevet dræbt, da »sten faldt som regn«.
Som følge af kilderne er der næppe nogen tvivl om rigtigheden, men forskere har ikke været i strand til at bekræfte begivenheden med fund af meteoritter eller lignende. Der var formentlig tale om en asteroide, der eksploderede i atmosfæren. Ifølge kilderne havde de dræbende sten en vægt på mellem knap et kilo og ca. halvanden kilo stykket.
9. Tunguska
30. juni 1908 blev et stort, men øde skovområde nær Tunguskafloden i Sibrien blæst omkuld, da et stort himmellegeme, muligvis en komet, eksploderede med enorm kraft i luften. Over et areal næsten så stort som Fyn blev træer væltet omkuld, brød i brand eller fik grene blæst af. Selv i London over 5.000 km borte registrerede instrumenter det jordiske chok.
Først i 1927 iværksatte russerne en ekspedition til det vanskeligt tilgængelige område, men man fandt ingen rester af en meteor – blot millioner af væltede, forkullede eller helt nøgne træer. Tunguska-eksplosionen betegnes som det største kosmiske nedslag i historisk tid. Himmellegemet var sandsynligvis op mod 100 meter bredt og eksploderede knap ti km over Jorden. Var det faldet over en millionby, ville den formentlig være blevet tilintetgjort.
10. Sikhote-Alin, Rusland
I det øde bjergområde Sikhote-Alin i det sydøstligste Rusland faldt 12. februar 1947 en af det 20. århundredes mest bemærkelsesværdige meteorer. Lyset fra det faldende og meget jernholdige himmellegeme overstrålede Solen, og dets eksplosioner blev hørt op til 300 km borte.
Meteoritterne faldt ret koncentreret og skabte flere kratere på op til 26 meters dybde. Ca. 70 ton materiale overlevede mødet med atmosfæren, men ingen kom noget til.
