Er du dødsens bange for træer? Begynder du at svede ved tanken om navler? Eller får du lyst til at flygte, når du ser et hår? Så er det nok fordi, du lider af nogle helt særlige fobier.

Her har vi samlet 10 af de skøreste fobier.

1. Omphalofobi

Er navler det mest skræmmende i hele verden? Så lider du af omphalofobi. Det er nemlig frygten for navler. Når man har omphalofobi skulle frygten for at ens navle bliver rørt, være det allerværste.

2. Phobofobi

Det lyder næsten for sært til at være sandt, men phobofobi er fobien for at have en fobi.

3. Decidofobi

Har du en ven, der bare aldrig kan bestemme sig? Så har personen måske decidofobi. Det er nemlig frygten for at træffe en beslutning.

4. Neofobi

Ja, vi kender allesammen dén person. Personen, der bare aldrig gider prøve noget nyt. Neofobi er nemlig frygten for alt nyt. I en mildere grad kendetegnes den ved frygten for at bryde gamle vaner og prøve nye ting.

5. Hylofobi

Får du svedige armhuler, når du skal i nærheden af træer eller en tur i skoven? Så lider du af hylofobi.

6. Hippopotomonstrosesquipedaliofobi

Det er faktisk en lille smule tarveligt, at denne fobi har fået sådan et langt navn. For lider du af hippopotomonstrosesquipedaliofobi, så er du nemlig skrækslagen over for lange ord. Og du har i hvert fald heller ikke lyst til at tage på ferie i den walisiske by Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwlll­lantysiliogogogoch.

7. Chaetofobi

Det er klamt at finde hår i maden. Særligt, hvis du ikke selv har lavet den. Men lider du af chaetofobi, så er du i den milde grad bange for løse hår. Har du dog chaetofobia i svær grad, så er du også bange for din egen kropsbehåring.

8. Nomofobi

Det her lider vi allesammen måske en liiiille smule af. Det er frygten for ikke at have dækning på sin mobil.

9. Koumpounofobi

Du er bange for knapper. Både løse, men også dem, der sidder fast på et stykke tøj.

10. Panfobi

Du er bange for ALT.