Man skulle tro, at det hele kørte rimelig godt for amerikanske Jeffrey Drew Wilschke, når han ligner Johnny Depp så meget. Men den 30-årige mand fra Madison i staten Wisconsin er ikke alene kriminel - han har også røget så meget hash, at han vist har givet alle sine hjerneceller ferie på ubestemt tid.

Det var angiveligt i en ordentlig koger, at han i oktober ændrede sit navn til noget så bizart som: Beezow Doo-Doo Zopittybop-Bop-Bop. Det skriver det lokale medie Capital Times.

Navnet fik politiet til at spærre øjnene op, da de arresterede ham for nogle uger siden. Beezow Doo-Doo Zopittybop-Bop-Bop var ude af fængslet på prøve, da han drak tæt og røg så meget hash i en offentlig park, at naboer ringede efter politiet.


LÆS OGSÅ:



Da politiet kom viste det sig, at Beezow Doo-Doo Zopittybop-Bop-Bop også havde en kniv, marijuana og narko-redskaber på sig.

- Betjenete kontaktede en person, der er tidligere kendt af politiet. Han blev identificeret som værende Beezow Doo-Doo Zopittybop-Bop-Bop, sagde politiets talsmand Howard Payne. Sandsynligvis mens han kæmpede med at undertrykke et grin.

Retsdokumenter har siden vist, at den 30-åriges oprindelige navn var Jeffrey Drew Wilschke, og at han fuldstændig lovligt ændrede navn i oktober.


LÆS OGSÅ:



Amerikanske medier har siden anholdelsen udnyttet hver mulighed for at lave sjov med Beezow Doo-Doo Zopittybop-Bop-Bop. Bl.a. har Huffington Post snaget i tossens facebook-profil, hvor man kan se, at han nyder aktiviteter som 'at spise', 'at stå', 'at gå', 'diamant' og 'at tænke', når han ikke er i klammeri med politiet. Sidstnævnte overdriver han tilsyneladende ikke.

Og ja, han er sjovt nok single.

Og hvis du er i tvivl om, hvordan det besynderlige navn udtales, så kan du se Huffington Post-folkene more sig med det i videolinket på denne side: