En mand fra Queensland, Australien skulle ikke have delt et billede af en kvindes sexlegetøj på nettet. Det kostede ham nemlig jobbet.

Sexlegetøjet - en plastik-dildo hængt op på væggen i kvindens bad - blev delt på Blokes Advice, en hemmelig mandeside på Facebook med næsten 200.000 medlemmer. Og billedet blev 'liked' tusindvis af gange, skriver news.com.au.

Men da den fandt vej til en lige så hemmelig kvindegruppes side - Bad Girls Advice - også på Facebook, blev den kunstige penis genkendt af ejermanden.

»Jeg er ked af, at det er så ligegyldigt, men fjern det, hvis det er!« skrev kvinden.

»Men min blikkenslager-ven har lige sendt mig dette billede med overskiften: 'En blikkenslager er min største fjende'«

Denne plastik-dildo blev for meget for fotografens chef. Den resulterede i en fyreseddel.
Denne plastik-dildo blev for meget for fotografens chef. Den resulterede i en fyreseddel. Foto: Facebook
Vis mere

Uheldigvis for manden, der først delte det famøse foto, var kvinden medlem af Bad Girls Advice, og hun kontaktede med det samme mandens chef for at beklage sig.

Dagen efter gik en kammerat til den skyldige til tasterne og skrev:

»Så du, hvem her delte 'dildo i badeværelset' med en kvinde i går? Det endte på Bad Girls Advice, og ejeren af dildoen så det ... En lang historie kort. Ende-resultatet blev, at fyren, som tog fotoet, nu står uden job. Det er naturligvis mindre end et ideelt resultat.«

For at bevise at han havde fået fyresedlen delte den oprindelige fotograf sin email fra sin nu forhenværende chef: 'Det er med megen beklagelse, at jeg må opsige din ansættelse i dag,' skrev hans chef.

I opsigelsen var der også ros til den formastelige fotograf: 'Jeg ved nu, at du fortryder dine handlinger, men den kan desværre ikke gøres om ... Du har været en integral del af etape to, og jeg kan kun rose dig for arbejdet.'

Sarah Lock, advokat hos Shine Lawyers, siger, at denne sag igen beviser, at ingenting er virkelig privat på de sociale medier.

»Alt hvad du poster på de sociale medier, selv for en lukket gruppe, har potentialet til at blive delt yderligere, og til sidst kan din arbejdsgiver se det,« siger hun.

»Hvis din arbejdsgiver har en politik for de sociale medier, som udstikker hvad firmaet ser som en ordentlig online-aktivitet, og hvis du har brudt denne politik, så risikerer du at miste dit job.«