Et billede fra Yosemite National Park i Californien har fået internetbrugere til at undres - for er det nat eller dag på billedet?

Billedet forestiller et smukt bjerglandskab beliggende ved en sø og er taget af amerikaneren Kevin Wolf fra San Francisco.

Siden han delte billedet har en brugere fra det sociale medie Reddit vendt billedet på hovedet - og det er den manøvre, der nu har fået folk til at undres over billedet, skriver britiske Mirror.

'En fra reddit vendte halvdelen af mit Yosemite-billede, og jeg synes, det var cool, så nu deler jeg det,' skriver Kevin Wolf selv i en tekst til sit instagrambillede.

På Reddit er billedet blevet kommenteret flittigt, fordi det på en gang ligner et billede af en bjergside om dagen - og om natten. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Kevin Wolf selv har i et tidligere opslag forklaret, at det er sandkorn i floden, som ligner stjerner.

Når man vender billedet, giver sandkornene derfor effekten af nat, men det kræver, at man vender hovedet for at se billedet i det rigtige perspektiv.

Det smukke og forunderlige billede har, udover debat på Reddit og en del artikler i internationale medier, også affødt en lang række rosende kommentarer til Kevin Wolf selv.

'Hej fra Reddit! Bedste 'stjerne'foto af Yosemite indtil videre', skriver brugeren justinhartney.

''Fandt dig på reddit! Freaking fantastisk skud,' skriver brugeren joe.fry23.

Billedet har fået så stor opmærksomhed på Reddit, at det i en periode var det mest sete opslag på det virale site.