I 1993 skabte Steven Spielbergs storfilm Jurassic Park både frygt og forundring. Filmen, der handlede om dinosaurere genoplivet ved hjælp af avanceret genteknologi, vandt således tre Oscars - og fik forskere til endnu engang at interessere sig for, om det kunne lykkes at vække fortidsdyrene til live.
Og nu ser det så ud til, at forskerne er kommet ét skridt nærmere. Det er således lykkedes amerikanske forskere at vække en 500 millioner år gammel bakterie til live. Det skriver Daily Mail.
Det banebrydende forsøg er foregået på et laboratorium på Georgia Tech og minder på mange måder om dén teknik, som genoplivede de store dinosaurere i Steven Spielbergs film.
LÆS OGSÅ: Jurassic Park-filmen i ny forlystelsespark
Ved hjælp af en særdeles avanceret teknik har forskerne bragt bakterien - med det passende navn 'Frankenstein' - til live igen og indsat den i en moderne e.coli-bakterie.
Den nye 'gamle' bakterie trives og har nu levet gennem 1000 generationer. Nu håber forskerne at finde ud af, om bakterien vil udvikle sig på samme måde, som den gjorde for 500 millioner år siden, eller om den vil udvikle sig til en anden og ny organisme.
LÆS OGSÅ: Dinosaurerne vender tilbage
- Dette er det tætteste, vi er kommet på en tilbagespoling og afspilning af det molekylære bånd i livet, siger videnskabsmand Betül Kacar fra Georgia Tech ifølge den britiske avis.
Stærkere og sundere end i dag
Denne opdagelse vil nok ikke betyde, at vi ser fuldvoksne - og levende - dinosaurere skabe frygt inden for de næste mange år, men opdagelsen er et vigtigt skridt mod at forstå organismernes livsbane.
LÆS OGSÅ: Forskere: Mammut skal vækkes til live
Resultaterne blev præsenteret på den seneste NASA-konference. Forskere vil fortsætte med at studere bakterien og undersøge, om den vil udvikle sig til en ny organisme eller fortsætte i sin samme bane som for 500 millioner år siden.
Indtil videre har forskerne kunne fastslå, at den nye 'gamle' bakterie har muteret flere gange, og at nogle af bakterierne er blevet væsentligt mere stærke og sunde end nutidens baktusser.
LÆS OGSÅ:Australien finder tre dinosauerer
- Vi tror, at denne proces vil give os mulighed for at løse adskillige årelange spørgsmål i evolutionær og molekylær biologi, siger Kacar.



