Elsker du din hund lige så højt, som du elsker dine børn? Hvis ja, kan videnskaben nu forklare hvorfor.

Ny japansk forskning viser nemlig, at øjenkontakt med menneskets bedste ven udløser det samme hormonelle stof, som når vi har øjenkontakt med en baby. Det skriver sciencemag.org.

»Det er et fantastisk resultat, der tyder på, at hunde har kapret det system hos mennesket,« siger lektor Brian Hare fra Duke University i North Caronlina, USA, til sciencemag.org.

Andre studier har vist, hvordan en babys krop sætter gang i produktionen af kærlighedshormonet oxytocin, når babyen får øjenkontakt med sin mor. Oxycotins gør os mere uselviske og styrker tilliden til hinanden.

Når en babys niveau af oxytocin stiger, er det fordi babyen gengælder sin mors blik, som fører til, at morens kærlighedshormon stiger.

Læs også:

grimmehunde1

Takefumi Kikusui fra Azabu University i Japan og hans kollegaer fik 30 venner og naboer til at deltage i studiet. Forskerholdet tog en urinprøve fra både mennesker og hund, og efterfølgende tilbragte hunden og dens ejere en halv time alene sammen.

Her viste det sig, at ejerne brugte meget tid på at forkæle deres pelsede ven med klap, nusseri og snak. Mens nogle havde øjenkontakt med deres hund i op til flere minutter, havde andre kun øjenkontakt i få sekunder.

Læs også:

Da forskerne efterfølgende tog endnu en urinprøve fra menneske og hund, fandt de frem til det forbavsende resultat: De hunde, hvis ejere havde haft øjenkontakt med i op til flere minutter, viste en stigning af hormonet oxytocin på 130 procent. For ejerne var stigningen endnu mere slående, da kærlighedshormonet var steget med 300 procent.

Der var ingen stigning af oxytocin hos de hunde, som ejerne kun havde haft lidt øjenkontakt med.