Et internationalt hold astronomer har har netop gjort en spændende opdagelse fra Hawaii. En planet, der angiveligt kan indeholde liv. Astronomerne kalder planeten for en 'Super-Jord'.

Det skriver flere internationale medier. Heriblandt Huffington Post.

Udover den spændende planet er der fundet 113 andre planeter, hvoraf 60 er i vores solsystems umiddelbare nærhed.

Planeten hedder Gliese 411b, og er blevet lokaliseret i planet-systemet omkring den stjerne, der ligger fjerdetættest på vores sol.

Astronomerne finder opdagelsen meget spændende, fordi det beviser, at næsten alle stjernerne tættest på solen har planeter i kredsløb omkring sig. Planeter, der kan være som Jorden.

Og det er ifølge Dr. Mikko Tuomi fra University of Hertfordshire meget fascinerende.

»Dette er noget, astronomer ikke var overbevist om for bare fem år siden,« siger Dr. Tuomi, som var en del af holdet af astronomer, der fandt de mange planeter.

Opdagelsen er sket på grund af Lick-Carnegie Exoplanet-undersøgelsen, som har været i gang i mere end 20 år.

Og opdagelsen er ikke noget, alle astronomer får lov at opleve i deres karriere.

»Dette er kronen på værket i mit liv som astronom. Det repræsenterer en stor del af mit livsværk,« siger Paul Butler, som var blandt dem, der startede projektet i 1996.