De skulle have været en lille og lykkelig familie på tre. Men den første uge i maj ændrede alt for Domingos Fraga fra byen Milford i Massachusetts, USA.

Det skriver Daily Mail.

Da Domingos Fragas kone, Liz Fraga, døede ved et akut kejsersnit under fødslen af parrets datter, Juliet, lovede Domingos, at han ville fortælle deres nyfødte om hendes mor hver eneste dag. Men blot fem dage senere døede Juliet. Under fødslen havde hun indtaget for meget blod, og hun kunne ikke reddes. Men tragedien stoppede ikke her. Under Liz og Juliets begravelse fik Domingos et opkald – hans søster var død af kræft.

Den 6. maj. Den 11. maj. Og den 17. maj. Der gik blot dage mellem hvert dødsfald.

»Det var meningen, at de skulle være sammen,« sagde Domingos om den blot 26-årige mor og nyfødte datter: »Liz ville så gerne holde hende, hun elskede den baby.«

Og for at det ikke skal være løgn, så fik Domingos bedstemor et slagtilfælde få dage før begravelsen.

Det fik venner af Domingos Fraga til at starte en indsamling, der nu har rejst mere end 350.000 kr.

Pengene skal gå til at dække sygehus- og begravelsesudgifter.

»Han ville aldrig spørge dig om penge, og han ville altid give dig noget, før han tog. Men det er ikke ham, som beder om penge, der er os. Han er allerede ved at drukne i dårlige nyheder, og det sidste vi vil have, er, at han også drukner i gæld,« skriver vennerne, der har startet indsamlingen.