En dreng fra Perth i Australien fik noget af en overraskelse på hans seks års fødselsdag. Hans far, Russell Munro, havde lavet en kage, der lignede en lastbil, men da drengen pustede lysene ud, begyndte kagen pludselig at bevæge sig.

Fødselsdagsbarnets mor trykkede på en knap på kagen, og så skete det. Kagen begyndte at snakke og transformere sig til hovedpersonen Optimus Prime fra Transformers-universet. Alle fødselsdagsgæsterne så overraskende til og klappede af begejstring, mens fødselsdagsbarnet var overlykkelig.

»Min dreng ønskede sig en Transformer-kage til hans seks-års fødselsdag. Så jeg besluttede mig for at gå all in,« skrev faren på hans blog. Faderen havde i flere måneder planlagt og udtænkt, hvordan fødselsdagskagen skulle være.

Kagen blev ikke kun et kæmpe hit til festen. Venner og familie filmede seancen og lagde videoen op på youtube, hvor den allerede har fået mere end 1.25 mio. afspilninger siden det blev lagt op 23. august.