En fisker fik en vild overraskelse, da hans anker satte sig fast i det, han troede var en sten for mere end et årti siden. Det skulle vise sig at være noget helt andet og mere værdigfuldt. Det skriver Mirror.

Fiskeren var ikke klar over, at han havde fundet verdens største perle. Derfor beholdt han den derhjemme i mere end et årti. Perlen er senere blevet vurderet til omkring 657 millioner kroner. Den menes at være fem gange større end den tidligere rekord.

Fiskeren opdagede den gigantiske perle på 34 kg for 10 år siden i havet ud for kysten af ​​Palawan Island i Filippinerne.

En brand i fiskerens hus tidligere på året tvang ham til at flytte, og derfor besluttede han sig for at tage perlen med på et turistkontor i det fjerntliggende Puerto Princesca i Filippinerne.

»Vi var forbløffede, da han kom til os med perlen. Puerto Princesca har nu verdens største naturlige perle,« siger Aileen Cynthia Amurao fra turistkontoret.

Nu venter turistkontoret på assistance fra gemmologer til at certificere perlen. Gemmologi er læren om ædelsten.

»Vi vil beholde perlen her, og forhåbentlig vil det bringe flere turister til Filippinerne,« siger Aileen Cynthia Amurao.

Perlen blev for første gang vist offentligt mandag.