En sjælden fangst fandt sted i Kattegat mandag, da en fisker fik verdens næststørste haj i nettet. Seks mand måtte der til for at bære dyret ud af en kassevogn, så den kan blive udstillet på Zoologisk Museum.
»Det er en fed og fascinerende oplevelse. Jeg har aldrig set en i fuld størrelse før.«
Sådan lyder det begejstret fra Henrik Carl, der er fiskespecialist hos Zoologisk Museum. Tirsdagen har nemlig budt på en noget speciel opgave.
En fisker fik ved et tilfælde noget af en fangst i nettet, da han mandag sejlede ud for at fange hummere i Kattegat. En kæmpe basse havde forvildet sig ind i hans net - og ved nærmere inspektion viste det sig, at det var en brugde, som er verdens næststørste haj-art.
Fiskerne kunne ikke få den viklet ud af nettet, så den kunne ikke sættes fri. I stedet lykkedes det at få den om bord på kutteren og med ind til land.
Og det har vakt glæde på zoologisk museum.
Var du med til at fange fisken, eller kender du fiskeren, så tip BT på 1920@bt.dk
Den store haj er nemlig efterhånden noget sjælden.
»Den var meget almindelig mellem 1940'erne og 1970'erne, men derefter er den blevet meget sjælden,« fortæller Henrik Carl og tilføjer, at det er det første friske eksemplar af slagsen, som Zoologisk Museum har fået fingre i, i de ti år, hvor han har været ansat.
Derfor tog han sammen med nogle kollegaer fra museet til Gilleleje Havn, hvor hajen var blevet fragtet i land, for at få den bragt til Zoologisk Museum i København.
Og det var ikke ligefrem nogen nem opgave. Det store dyr er nemlig fire meter langt og vejer 375 kg. På havnen blev den læsset i museets medbragte kassevogn ved hjælp af en gaffeltruck, mens der måtte alternative metoder i brug i København.
»Vi måtte bruge en båre, og vi var seks mand om at bære den ind fra bilen,« fortæller Henrik Carl.
Selv om den store haj er fire meter lang, så er det faktisk kun et mindre eksemplar, som fiskeren fik i garnet. Brugder kan bliver op til 12 meter lange, og det fangede eksemplar et derfor blot et ungt dyr.
Når forskere og eksperter er færdige med at undersøge fisken, så er det meningen, at den skal konserveres, så den kan blive udstillet.
Og hvis man skal dømme på tirsdagens interesse, så virker det til, at der vil blive rift om at få lov at se hajen. Den store fisk er nemlig hurtigt blevet et tilløbsstykke på museet.
»Der var mange af medarbejderne, der lige kom forbi og skulle se den,« fortæller Henrik Carl.
Det kommer nok bag på mange danskere, at vi har hajer i farvandet, men faktisk er det ikke spor nyt.
»Mange ved ikke, at vi har hajer i farvandet omkring Danmark. Men vi har faktisk 15 forskellige arter,« fortæller Henrik Carl. Han tilføjer dog, at man ikke behøver at være bange for et hajangreb. De fleste af de hajer, der lever i det danske farvand, spiser som udgangspunkt ikke mennesker. Kun grønlandshajen kan finde på det, men det er nærmest utænkeligt at møde den ved en badestrand.
Og en brugde har overhovedet ikke mennesker på menuen.
»Den spiser kun små krebsdyr. Den har et kæmpestort gab, som den slår op og indtager enormer mængder vand med, som den så filtrerer for krebsdyr,« forklarer eksperten.
Mandagens brugde-fangst er den andenstørste. Den største brugde, der er set i Danmark, var tilbage i 1941, da en 9,6 meter lang krabat strandede på Vestkysten.
