Dyr i hele verden er indehaver af nogle fantastiske forsvarsmekanismer. Det gælder også for disco-muslingen (Ctenoides ales), der lever i Stillehavet omkring Indonesien.

Forskere har nemlig fundet ud af, at den syv centimeter store musling bruger nogle bitte små spejle i dens mund, der kan reflektere lys og på den måde skræmme fjender væk. Det skriver Livescience.com ifølge Videnskab.dk.

Se disco-muslingen bruge sit lys-show i en video på Videnskab.dk

»Når de fleste mennesker tænker på muslinger, forestiller de sig en ting, der kan lave muslingesaft. Men disse muslinger er anderledes. De bor i rev, har nogle røde tentakler og gæller, der stikker ud, og så er de den eneste art af muslinger, der kan lyse,« siger Lindsey Dougherty, der er forsker i marinebiologi ved University of California, Berkeley, til Livescience.com.

For at undersøge disco-muslingerne nærmere, anbragte hun dem i et akvarium, hvor hun lod et plasticlåg flyde på overfladen. Forskerne observerede, at muslingerne blinkede med deres lys 2,5 gange i sekundet, når låget var tæt på.

Ud over lysshowet ser det også ud til, at muslingerne ifølge forskerne bruger svovlsyre som en del af deres forsvar.

»Hvis du lyser og siger ’jeg smager ikke godt; spis mig ikke’ det er én ting, men du er nødt til at bakke det op med noget – for eksempel svovlsyre,« siger Lindsey Dougherty til Livescience.com.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Top 5: Se de vildeste dyre¬penisser

Smukke fotos: Se verden gennem mikroskop

Se det, før du tror det: Fisk æder fugl i luften