Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Yauheni Khomich

En teenage-far var tydeligvis ikke ansvarlig nok til at håndtere sin nye rolle som forælder. Kun 18 dage efter at hans datter kom til verden, solgte han hende via de sociale medier.

Den kinesiske far, A Duan, fik 2480 pund, svarende til knap 24.000 danske kroner, for den nyfødte pige. De penge ville han bruge på at købe sig en iPhone og en motorcykel. Det skriver Mirror.

A Duan er efterfølgende blevet sigtet i sagen, og i retten har han nu erklæret sig skyldig i at sælge sin datter.

Han satte barnet til salg via QQ, som er et populært socialt netværk. En bruger skrev, at han gerne ville købte barnet til sin søster, de aftalte en pris, og kort efter blev handlen gennemført.

Moderen til den lille pige var ikke involveret i handlen og fik først besked, da aftalen var indgået. Da hun senere blev arresteret af politiet, virkede hun dog ikke vred over, at hendes datter var blevet solgt.

»Jeg er selv adopteret, og mange folk i min hjemby sender deres børn til andre mennesker, så de kan opfostre dem. Jeg vidste virkelig ikke, at det var ulovligt,« sagde moderen til politiet ifølge Mirror.

Unhappy Child Sitting On Floor In Corner At Home

Forældreparret er begge meget unge, og moderen var angiveligt under den seksuelle lavalder, da pigen blev født for omkring et år siden. Det var Duan A selv, der meldte sig til politiet, og han er nu blevet idømt tre års fængsel. Moderen har fået en betinget dom på to og et halvt års fængsel.

Køberen, som også selv har henvendt sig til politiet, har fået lov at beholde den lille pige, da pigens biologiske forældre ikke er i stand til at tage sig af hende. Pigen bor nu angiveligt hos køberens søster.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook