Et engelsk ægtepar er blevet dræbt i Pakistan. Ifølge politiet skete det på grund af et skænderi om et bryllup.

Et britisk par fra Birmingham i det centrale England er blevet dræbt i Pakistan. Det oplyser politiet, som også siger, at årsagen ser ud til at være et skænderi om parrets datters bryllup.

Manden, Gul Wazir, og hans kone havde rødder i Pakistan, hvor det var planlagt, at datteren skulle giftes.

Men datteren havde fortalte parret, at hun ville aflyse brylluppet, fordi hun ikke ønskede at gifte sig med en mand fra Pakistan.

- Manden og konen havde allerede lovet deres datter til en mand. Da det blev annulleret, blev manden meget vred, siger en ven af familien til avisen Telegraph.

- Gul og hans kone tog til Pakistan for at forsøge at løse det, men manden gik amok og skød dem, fordi de aflyste brylluppet. Det er en forfærdeligt. De var ærlige og anstændige folk.

Den dræbte mand, Gul Wazir, arbejdede som taxachauffør, og hans tidligere chef, Mohammad Siddique, siger, at Wazir før hans rejse havde talt med ham om, hvordan han skulle løse familiestriden.

- Gul Wazir kom for at besøge mig. Han sagde, at han skulle til Pakistan den følgende dag for at løse nogle familiemæssige problemer, siger Siddique.

- Han var en god ansat og en dejlig mand. Han var som min storebror.

/ritzau/AFP