I juli i år bukkede videnskabsmand Val Patterson under for en alvorlig omgang strubekræft. Og det ser ud til, at der var noget, der plagede den 59-årige mand - men som han ikke rigtig kunne få sig selv til at indrømme, mens han stadig var i live
Således har den nekrolog, han selv nåede at skrive før sin død, afsløret, at der gemte sig en anden - og noget mindre lovlydig - mand bag videnskabs-kitlen.
I nekrologen indrømmer en noget angrende Val Patterson, der var bosat i Utah, USA, ifølge ABC News, at han tilbage i 1971 ikke helt gik på dydens og lovens smalle sti.
- Det var mig, som stjal pengeskabet fra Motor View Drive Inn i juni 1971, skrev Val Patterson således i sin egen nekrolog.
LÆS OGSÅ: Hovsa! Pensionist kom med på minister-foto ved en fejl
Og bekendelserne stopper langt fra her. Over for kolleger havde videnskabsmanden hævdet, at han kunne pryde sig af en doktor-grad. Det var så ikke helt korrekt. Det var nemlig en fejl fra universitetets side.
- Jeg tog aldrig eksamen og har altså kun tre års universitetsuddannelse. Faktisk lærte jeg aldrig, hvad bogstaverne ph.d betyder (philosophiae doctor, en otte-årig universitetsuddannelse, red.). Til alle ingeniører, jeg har arbejdet med: Jeg beklager, men I må da indrømme, at de designs, jeg lavede, altid fungerede rigtig godt, skriver Van Patterson.
LÆS OGSÅ: Hovsa! Er det årets dummeste biltyveri
I nekrologen undskylder Val Patterson også over for sin kone, at han begyndte at ryge.



