Hører du til typen, som slet ikke kan abstrahere fra sidemandens klikken med kuglepennen? Eller grubler du dig generelt mere end andre over livets store og små ting? Selvom det ikke ligefrem lyder positivt, så kan det faktisk være tegn på, at du har en særlig hjerne.
Irritation over høje lyde, generel bekymring og undervurdering af egne evner. Det lyder måske ikke som ting, du ville smide øverst på CV'et. Men måske burde du overveje det. For disse tre ting kan faktisk også være tegn høj intelligens. Det skriver Illustreret Videnskab .
Læs også: Kan du genkende det? Her er fem punkter, ældre søskende er bedst til
1. Sensitiv over for lyde
Klik, klik, klik. Du forsøger at koncentrere dig om din opgave på din computerskærm. Men lyden fra din kollegas fumlem med sin kuglepen river igen og igen dit fokus i stykker. Hvis du kender scenariet, hvor en lyd eller støj er særligt udfordrende, så behøver det ikke være fordi, du er særligt nem at irritere. Det kan nemlig også betyde, at du har en høj intelligens. Det viste en undersøgelse fra Northwestern University, hvor en række forsøgsdeltagere blev udsat for en forskellig række af lyde. Her var det især deltagere med en høj kreativ intelligens, der blev distraheret og negativt påvirkede af lydene. Forskerne bag undersøgelsen forklarede det blandt andet med, at disse kreativt intelligente personer i højere grad end andre opfattede verden med alle deres sanser. Derfor havde de også sværere ved at lukke af for lyde.
Læs også: Kan du huske dem? Her er skænderierne alle søskende kender til
2. Gruble, gruble, gruble
Hvis du er typen, der ofte bekymrer dig eller generelt bare grubler over livets store (og også meget små) vilkår, så kan det være, fordi du er særligt intelligent. Et hold forskere fra MacEwan University i Canada offentliggjorde i 2015 en undersøgelse , der viste, at der var sammenhæng mellem høj verbal intelligens og bekymring. Jo mere verbalt intelligente personerne var, jo højere tendens havde de til at bekymre sig.
Læs også: Ny forskning slår fast: Denne søskende har størst chance for at blive topchef
3. Undervuderer egne evner
Intelligente mennesker har en evne til at undervurdere deres egne evner. Og det er egentlig ikke ny forskning. Faktisk stammer denne viden fra en undersøgelse af de to amerikanske psykologer Justin Kruger og David Dunning tilbage i 1999. I undersøgelsen skulle en række deltagere gennemføre en test og herefter vurderer, hvor godt de havde klaret sig. Her var konklusionen, at den fjerdedel, som havde klaret sig dårligst overvurderede deres antal af rigtige svar med 50 procent. Det samme gjorde sig omvendt gældende for den fjerdedel, som klarede sig bedst. Tendensen med at undervudere egne evner er senere blevet døbt 'Dunning-Kruger Effekten'.