Et møde med en haj, slange eller ulv kan være dødeligt for os mennesker. Og selvom det ikke er hver dag, man møder en haj eller en ulv, kan det stadig være nyttigt at vide, hvad man skal gøre, når man møder dyrerigets potentielle dræbere.

Foto: Iris
Vis mere

1. Mødet i havets dyb: Hajen
Hajer er berømte og berygtede for deres gigantiske gab, der især blev markedsført i filmen »Dødens Gab«. Selvom oddsene for at blive angrebet af en haj er lave, især i skandinaviske farvande, kan du stadig forberede dig på, hvordan du bør tackle en dræbelysten haj. Hvis du møder en haj under et dyk eller på en badetur, så er det værste, du kan gøre, at gå i panik og plaske febrilsk med arme og ben. I stedet for panisk at bakse rundt, skal du svømme langsomt tilbage mod kysten, mens du holder et skarpt øje med hajen. Hajer kan nemlig finde på at trække tilbage fra angreb og derefter slå til ved at snige sig ind på offeret. Hvis det er en meget aggressiv haj, du møder i dybet, kan du blive nødt til at kæmpe mod den. Det kan du fx gøre ved at slå den hårdt. Du skal især gå efter hajens gæller, øjne og næsetip. Selv hvis hajen har godt fat i dig, skal du blive ved med at slå og for enhver pris lade være med at skrige, da skrig kan provokere hajer yderligere.

Det forklarer den operative chef for havsikkerhed på Hawaii, Jim Howe, til Huffington Post. Den amerikanske øgruppe kendt for at have mange hajer i sine farvande.

En Hugorm i klitterne.
En Hugorm i klitterne. Foto: Steffen Ortmann
Vis mere

2. Mødet i Danmarks lyng: Hugormen
Hugorme snor sig rundt mange steder i Danmark, særligt i de danske klitter, heder og moser. Når du nyder sommeren i disse danske landskaber, kan du trampe hårdt i jorden, så hugormene kan sno væk, inden du møder dem. Det er også en god idé at tage gummistøvler på, hvis du skal ud i et område, hvor der kan være hugorme, fordi deres tænder har svært ved at bidde igennem gummistøvlernes tykke plastik.

Det er en god forholdsregel, for hugorme bider altid nemlig kun i forsvar, hvilket betyder at du skal røre ved den, træde på den eller sætte dig på den for at blive bidt. Et hugormebid er sjældent livsfarligt og meget få mennesker dør af hugormebid, men er uheldet ude, skal du dog alligevel skynde dig at ringe til lægen. Du skal også bevæge dig så lidt som muligt, fordi det forhindrer hugormens gift i at brede sig rundt i din krop og til vitale organer. Selvom filmverdenen ofte byder på folk, der forsøger at suge giften ud efter slangebid, skal du ikke gøre dem kunsten efter. Giften kan nemlig trænge ind i blodet, hvis du har små rifter i munden. Det skriver Naturstyrelsen på deres hjemmeside.

 ARKIVFOTO: Ulv i Skandinavisk Dyrepark.
ARKIVFOTO: Ulv i Skandinavisk Dyrepark. Foto: Lars Rasborg
Vis mere

3. Mødet i skoven: Ulven
Måske husker du november 2012, hvor man fandt en død ulv i en Nationalpark i Thy? Siden dette fund har Danmark skullet vende sig til, at ulven er tilbage. Ulve trasker rundt i det meste af Jylland, og  derfor er det nu sandsynligt, at du på et tidspunkt vil stå ansigt til ansigt med Europas næststørste rovdyr efter brunbjørnen. Hvad gør du så, hvis du møder ulven i en fortættet skov? Det har Naturstyrelsen nogle bud på.

Først og fremmest skal du hæve stemmen og bakse med armene. Hvis det ikke får ulven til at smutte, så skal du gå roligt væk fra ulven, mens du fastholder øjenkontakt med den. Det gælder om at virke bestemt og for alt i verden ikke at vende ryggen til ulven eller begynde at løbe. Du kan også synge, råbe eller snakke, men ikke skrige. Du må ikke virke sårbar og bange. Hvis ulven stadig ikke er blevet skræmt væk af dine fagter og dybe stemme, men følger efter dig, så kan du forsøge at råbe dybt og gøre dig stor ved at hæve armene, mens du træder et par skridt hen mod ulven. Får det heller ikke ulven til at løbe tilbage i skoven, men motiverer det den til at angribe, så skal du forsøge, at kæmpe det bedste, du har lært ved at slå og sparke ulven. Du kan også søge tilflugt i et træ, for ulve kan nemlig ikke kravle i træer.