Forleden fornemmede australske Barry Morrissey, at han ikke var alene, da han skulle forrette sin nødtørft.

Derfor trak han ud i toilettet, inden han satte sig på brættet, og det var nok meget godt.

Da vandet begyndte at løbe, faldt en uhyggelig stor ottebenet edderkop nemlig ned i kummen.

Heldigvis var han bevæbnet med sin mobil, så han fik filmet, hvordan kræet blev ved med at cirkulere rundt i skyllevandet.

Han delte klippet på sin profil på Facebook, og i løbet af ganske kort tid var den blevet liket, delt og kommenteret i et omfang, Barry Morrissey end ikke havde drømt om:

»Det er helt ufatteligt, så viral den er blevet... Jeg troede bare, at et par af mine venner ville se den, og nu er den set mere end 17 millioner gange.«

Alene på hans egen profil er den i skrivende stund blevet delt næsten 400.000 gange og liket 106.049 gange. Dertil kommer de visninger, der har været på youtube og hos de personer, der har delt videoen.

Og edderkoppen? Tja...dens skæbne er så vidt vides uvis, så måske du skulle kigge dig om en ekstra gang, inden du sætter dig tønden næste gang. Heldigvis kan vi nok ikke finde helt så imponerende kryb på vores nordlige breddegrader.

Se også: Edderkop fangede slange i sit net, men: To af verdens mest giftige dyr i kamp til døden:

Se videoen: Her er lejligheden, edderkoppe-hadere ville hade