Den kæmpemæssige krokodille, som lokale fangede i Filippinerne i september, er nu blevet udråbt til at være verdens største krybdyr. De lokaler er overbeviste om, at dyret har ædt både en forsvunden fisker og en 12-årig pige.

Den var en verdenssensation, da den blev fanget. Da den blev fanget, vejede den kolossale krokodille hele 1075 kg og målte over seks meter.

Nu har en australsk biolog fastslået, at der er tale om intet mindre end verdens største krybdyr. 

Det skriver The Sydney Morning Herald. 

- Vi er stolte over at kunne meddele, at vi har verdens største krokodille, siger den australske zoolog og krokodille-ekspert, Adam Britton til avisen.

De lokale har dømt kræet 'Lolong', og giganten har været frygtet i området gennem længere tid.

Lokalbefolkningen er overbeviste om, at den står bag en række mystiske forsvindinger. Først forsvandt en fisker fra området. Dernæst var en 12-årig pige pludselig væk. 

Det tog næsten en måned at fange dyret, og der skulle omkring hundrede mand til at trække den op på en vogn.

Lolong har nu fået et nyt hjem i naturparken Bunawan i Agusan del Sur-provinsen, hvor folk allerede valfarter til for at se den. 

SE VIDEOEN HER