Fuglen, som du kan se i denne artikel, er blevet en mindre turistattraktion i millionbyen Hangzhou i Kina. Det er sket, fordi fuglens fjer kan minde om den hårpragt, som den netop valgte amerikanske præsident Donald Trump har.

Fuglen er en såkaldt guldfasan, en art, der hører hjemme i Kina.

Den pågældende fugl er nærmere bestemt fra Hangzhou Safari Park (også i Kina), og den er hurtigt blevet en mindre sensation blandt de besøgende.

Det skyldes ganske enkelt fuglens hårpragt, som nogen vil mene kan minde om Donald Trumps.

Fuglen, der er en guldfasan, er blevet et hit i den safaripark, hvor den hører hjemme og online.
Fuglen, der er en guldfasan, er blevet et hit i den safaripark, hvor den hører hjemme og online. Foto: CHINA STRINGER NETWORK
Vis mere

Fuglen er dog ikke kun blevet populær i safari-parken, men også på sociale medier, som eksempelvis Washington Post også har noteret sig.

Blandt andet har People's Daily, China været ude og more sig over fuglens berømmelse på Twitter.

Det tweet har i skrivende stund fået adskillige tusind 'likes' og retweets.

Andre store udenlandske medier som Daily Mail, The Sun og Standard har også lagt mærke til den bizarre historie.

Om fuglen og den kommende amerikanske præsidents hårpragter i virkeligheden minder om hinanden, kan du selv bedømme på billedet herunder.

Og så kan du selv vurdere.
Og så kan du selv vurdere. Foto: CHINA STRINGER NETWORK
Vis mere