En skiferie i østrig var meget tæt på at blive en særdeles kostelig affære for en 37 årig dansk mand. Heldigvis kom et par østrigske snowboardere ham til undsætning.

Det skriver dagens.dk

26-årige Daniel Schlecter gjorde sig nemlig noget af en opdagelse, da han lørdag eftermiddag boltrede sig på sit snowboard, på en af de mange skibakker i det østrigske skiomårde Wagrain. Sammen med sin 33-årige fætter fandt han pludselig en kuvert liggende i sneen foran en af områdets lifte.

De troede i første omgang, at kuverten, der havde en elastik omkring sig, indeholdt et kort eller hotelreservation. Men indholdet skulle vise sig at være noget ganske andet.

Den var nemlig fyldt med danske pengesedler, som de to fætre begyndte at tælle sammen. Da optællingen var færdig, fandt de mobiltelefonen frem, for at regne de danske penge om til euro. Og først her gik det op for dem, hvor mange penge der var tale om.

Lommeregneren viste nemlig 16.000 euro, nogenlunde svarende til 120.000 danske kroner.

Til dagens.dk forklarer Daniel Schlecter, at de i første omgang frygtede, at kuvertens indhold var forbundet med krimilaitet. Men i stedet for stikke kuverten i skijakkens inderlomme, så kontaktede de to fætre i stedet politiet, samt den nærmeste af skisportsomårdet medarbejdere, og fortalte om deres udsædvanlige fund.

Senere kørte de til politistationen i Wagrain, hvor de kunne overdrage det store pengebeløb til den 37-årige dansker, der med garanti har kunnet ånde meget lettet op.

»Han var fuldstændig målløs, og han var lykkelig over, at vi afleverede pengene. Han fortalte, at han skulle bruge pengene på at købe en bil i Tyskland på vejen hjem,« fortæller Daniel Schlecter til dagens.dk

I Østrig har alle, der finder penge og afleverer dem hos politiet, ret til, at kræve mellem 5-10 procent af det fudne beløb i findeløn.

Derfor fik de to fætre da også 800 euro i hånden. Men selvom de lovmæssigt havde ret til pengene, besluttede de storsindede snowboardere sig angiveligt for, at donere halvdelen af dem til velgørende formål.

Om den 37-årige dansker efterfølgende fik sig en alvorssnak med de østrigske myndigheder vides ikke, men som udgangspunkt er det ikke tilladt at medbringe mere end 10.000 euro, når man rejser inden for EU.