Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk. Sådan lyder ordsproget. Men af og til siger børn bare sandheden, når den bestemt ikke er på sin plads. Andre gange gør de ting, der er så pinlige i øjeblikket, men bagefter bliver til sjove minder. BT har bedt læserne om at dele situationer fra livet som forældre, hvor poderne har været alt for åbenmundede og opført sig helt gak. Her er de sjoveste anekdoter fra BTs Facebookside.


Trine Anka:

»Jeg var blevet opereret i lysken, tæt ved skamlæben. Det ville sig så, at såret blev betændt, og stigende sprang. Derfor skulle det hele op indefra. Min datter kom så ud på badeværelset og så det hul jeg havde. Næste morgen, løb hun ind til sin yndlings (mand!) pædagog i børnehaven: mor er blevet opereret i tissekonen og nu har hun et ekstra hul. Jeg ved faktisk ikke hvem der blev mest flov ham eller jeg...«


Henrik Vang:

»Da min søn var 5 år, bad jeg ham at gå hen til 2 tøser og sige "min far er single".. Han sagde ok, gik derover og sagde "min far er sinke" tøserne gloede underligt på mig og der stod jeg og smilte og troede at den var hjemme:-))«


Susanne Mette Corneliussen:

»Jeg passede en dreng på 4 år og vi skulle ha' is. Bag disken stod en mulat som spørger, hvad drengen hedder. Så forventede jeg han sagde sit navn, i stedet spørger drengen: Hedder du Bruno? Jeg blev så flov, men havde virkelig lyst til at grine.«


Dorte Johannsen:

»Min datter (på daværende tidspunkt 2,5 år), min søster (Mette) og jeg stod i en lille bitte kiosk og valgte fredagsslik, da en ildelugtende landmandstype kommer ind i butikken, hvortil min datter udbryder lige så højt "Wooow, ham lugter af lååårt!!!"- Sætningen kunne ikke bestemt ik overhøres, men min søster prøver ihærdigt at redde den ved at kigge ned på slikket og sige "Ja, Isabella - den lakrids er godt nok såårt.. Kom vi går.."«


Sule Eyidogan:

»Det godt nok et lidt gammelt billede. Men jeg var i køkkenet mens min datter sad i stuen. Jeg havde givet hende en yoghurt som hun kunne holde sig beskæftiget med. Pludselig hørte jeg et skrig. Jeg løb ind til hende og hendes ansigt var fyldt med yoghurt.«


Cecilie Regitze Westh Økjær:

»Jeg syntes, at det var ret pinligt, dengang min to-årige gik hen til lavstammet bandidos-type og sagde: "Er du sur, lille mand? Mor, den lille mand er sur."«


Anja Brix Ramløse:
»Jeg var i en møbelbutik med datteren som lige havde smidt bleen. Jeg stod med sælger ved stueborde og den lille var i børneudstillingen hvor der bl.a var en gyngehest. Efter 5 min kommer hun løbende og siger: se mor, hesten har skidt og lægger en lort i hånden på mig. Sælgeren så noget mærkelig ud i hovedet. Men smilet kom tilbage, da jeg pænt havde fået gjort rent efter den uheldige "hest". Lidt sjovere var det den gang vi gik forbi et vejarbejde (stort hul i jorden) der stak 4 hoveder med hjelme op. Datter 3 år kigger ned og siger: hva så gutter, finder i noget? Så her var både en lidt pinlig og en sjov historie.«


Gitte Kirk Ranum:

»Min dengang 4 årige datter og jeg var ude at cykle og mødte et par vagabonder, som stod udenfor vores lokale købmand. Jeg gav dem en lille skilling og til gengæld gav de mig lidt frugt. Efterfølgende spurgte min datter, hvem de var og jeg svarede, at det var nogle som man kaldte vagabonder, så udbrød hun " Hvor er Lady så? ".«


Rikke Bønkel Vetvik:
»Min søn døjede med ørerne da han var lille, og som følge heraf var hans sprog ikke så veludviklet. Vi gik en tur i byens gågade og talte om mormor, der var på tur med beboerne på det specialplejehjem, hun dengang arbejdede på. Pludselig råbte drengen, så det gjaldede gennem hele byen:"Mormor er en tur under bordet!". Der blev kigget, gjorde der.«


Tina Rasmussen:

»Min søn på 1,5 år har lukket mig ude på altanen, der var jeg så i over en time. Det var om vinteren... Hver gang jeg ville smadre et vindue, stillede han sig ved det og sagde 'Hej mor', Og når jeg ville smadre et andet gik der og vinket til mig 'Hej mor...' der stod jeg, indtil en kollega kom og fik lukket altandøren op igen..«


Stine Ditlev Heegaard:

»Da min datter var 2-3 år gammel oplevede jeg lige netop, at der var meget stille. Da jeg åbnede døren til badeværelset, så jeg en koncentreret pige, igang med at klistre mine bind op. De var overalt. På vægge, skabe, spejle og på døren. Ren hygge.«


Mikkel Friis Winsløw:
»Min Olivers første dag i børnehaven gik han hen til en mørk dreng der hed Elias og slikkede ham i hoved fordi han troede han var smurt ind i chokolade.«


Pia Skov Pedersen:
»Var med min mellemste datter Camilla til børnekarneval med børnehaven i Frejlev hvor vi boede, hun gik med sin moster i den ene hånd og pegede med den anden på hende der gik foran og sagde lige så højt hun kunne: orrrrgh se en stor numse hun har moster..... Og det havde hun virkelig... Puha det var flovt men også helt vildt sjovt, tror nok lige vi blev lidt røde i hovedet  damen foran os, vendte sig lige og smilede til os, hurra for overbærenhed.«

Arkivfoto Frankrig.
Arkivfoto Frankrig. Foto: FRANCK DUBRAY
Vis mere

Jytte Anna Klug:
»Min dengang 4-årige søn havde lukket luften ud af sin storesøsters cykeldæk. Da jeg spurgte hvorfor han havde gjort det, sagde han: Jeg synes den skulle have noget frisk luft. Eller da jeg havde haft mit barnebarn med til Kbh. Da vi var på vej hjem med S-toget, kom en kvinde iført burka ind i kupeen. Han kigger forbløffet og siger: Se mormor, en Mumitrold, det var svært at holde masken.«


Heidi Josefsen:

»Vi havde lige fået renoveret vores lejlighed og havde i den forbindelse fået en lukket terrasse ovenpå.. Da vi havde boet der godt en uge, ville jeg se hvad mine unger lavede oppe på værelset, problemet var bare de ikke var på værelset men på terrassen og havde fundet nogle rester maling og var i fuld gang med at male ligesom de mænd jo havde gjort... Stod der med alle mine talenter og skulle skælde ud, men hvordan gør man det når børn på 1 og 3 står dækket af maling i alle regnbuens farver  har stadig efter 17 år et dynebetræk de havde brugt til at tørre efter med, hver gang vi ser den, bringer det latteren frem.«