Det populære fænomen Ice Bucket Challenge har ført til en del sjove og skøre scener.

Den irske kvinde Teresina Bell er - måske noget ufrivilligt - blevet midtpunkt i endnu én. Iført badedragt, badevinger og svømmebriller klarede Bell den iskolde dukkert uden problemer, men derefter gik det helt, helt galt.

Vi skal ikke røbe, hvad der sker, men kan dog afsløre så meget, at det er godt, hun har isterninger ved hånden.

Videoen med den uheldige Teresina Bell blev lagt på Youtube den 24. august. På bare to dage har næsten 650.000 grinet af hendes stunt.



Heldigvis kom Teresina Bell ikke noget til, så mon ikke hun også selv kan se det morsomme i videoen?

'Ice Bucket Challenge' er blevet et kæmpe hit på de sociale medier i løbet af sommeren. Både kendte og helt almindelige mennesker har kastet isvand i hovedet på sig selv for at sætte fokus på og donere penge til bekæmpelse af den frygtede muskelsvindsygdom ALS.