En medarbejder i Moskvas Vnukovo lufthavn fik sig noget af en overraskelse, da han torsdag morgen fandt en død mand i et lastrum på et fly, der var landet nogle timer tidligere. Det skriver dailytelegraph.com.au.

- Ifølge en foreløbig konklusion, døde den afro-amerikanske mand af kulde. Manden fløj tilsyneladende uden billet, skriver efterforskningskomitéen, der leder efterforskningen af dødsfaldet, på sin hjemmeside,

- De foreløbige informationer, at han har døde for mindst fire dage siden, oplyser Alexei Dorofeyev, der er vicechef for Moskvas transportefterforskning, til nyhedsbureauet RIA Novosti.

Han har også oplyst til nyhedsbureauet, at den døde mand have ID-papirer fra Georgien på sig. Det er en interessant oplysning, da det involverede flyselskab slet ikke flyver til Georgien, og der er meget få borgere med afroamerikansk baggrund i landet.

Flyet, hvor liget blev fundet, landede i Vnukovo-lufthavnen kl. 01.00 lokal tid natten til torsdag. Det var lettet fra Frederico Fellini International Airport i den italienske ferieby Rimini nogle timer tidligere.

Ifølge en direktøren for den italienske lufthavn, blev manden dog fundet i en del af flyet, som lufthavnsmedarbejderne i Rimini ikke havde haft åbnet.

Den døde mand blev fundet i en Airbus A-330 fra luftfartsselskabet I-Fly, som flyver både indenrigs i Rusland og udenrigs til populære feriedestinationer som Tyrkiet, Italien og Thailand.