Ingen kunne have forudset at et mere eller mindre tilfældigt fund i en grøftekant i Nordengland skulle vise sig at gemme på dét, der siden er blevet udnævnt til Storbritanniens største historiske skat.

En forårsdag i 1973 blev Vindolanda med ét berømt:

I bunden af en tre meter dyb udgravning, der konstant løb fuld af vand, opdagede en arkæolog, at det, man troede var træflis, i stedet var tynde, beskrevne trætavler á la formatet på et postkort.

I samme sekund stod det dog også klart, at håndskriften svandt bort som dug for solen, fordi mødet med den friske luft straks satte en række nedbrydningsprocesser i gang.

Se beskederne fra fortiden i den oprindelige artikel hos Videnskab.dk.

Gennem konserveringsarbejde og avancerede fotografiske processer har det siden været muligt at aflæse de op mod 900 beskrevne fragmenter, som man til dato har fundet.

Konkret er Vindolanda-tavlerne at betragte som éngangs-skrivetavler og kladdepapir, der blev fremstillet ved at flække tynde spåner af træ, som man så kunne skrive på med blæk, bore huller i og binde sammen til simple dokumenter. Det skriver Tidsskriftet SFINX ifølge Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Se mumie-hundehvalpen, der blev ædt op af flåter 

Da mange af tavlerne udgør breve, som er sendt til fortet, følger det, at man som minimum også anvendte denne teknik til at producere skrivemateriale i resten af provinsen Britannia.

De bevarede skrivetavler, der formentligt kun udgør ganske få procent af det samlede antal tavler, der må være blevet produceret, er efter brug blevet kasseret på en sådan måde, at de har kunnet overleve frem til i dag.

Læs også hos Videnskab.dk: Mystisk: Er stenalderfisk vendt tilbage med klamme parasitter? 

Det vil i praksis sige, at de enten er blevet smidt eller tabt på gulvet i fortets barakker eller huse, eller at de ved bortskaffelsen af arkiver, for eksempel i forbindelse med udskiftning af garnisoner, er blevet smidt samlet på affaldsdynger eller forsøgt brændt.

Med Vindolanda-tavlernes hverdagsprægede indhold får vi adgang til en historisk guldmine, som både kejserlige dekreter indhugget i marmor og smukke latinske heksameter-digte har svært ved at hamle op med.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Kvindens lyst har skabt mandens store penis 

Her er hemmeligheden bag livagtige, velbevarede mumiehoveder 

Kattelort-parasit koblet til danske selvmordsforsøg