Astronomer har opdaget et sort hul, hvis masse er 12 milliarder gange større end Solens.

Astronomerne mener, at det enorme sorte hul opstod, efter de første stjerner og galaxer blev dannet, da universet blev skabt ved ''The Big Bang'. Et sort hul er ifølge Planetariet en samling af stjernerester, hvor tyngdekraften er blevet så stærk, at end ikke lyset ikke kan undslippe.

solstorm2222

Fænomenet optager astronomerne, fordi det sorte hul er så enormt, fortæller tidligere astronaut Tom Jones, ifølge Fox News.

»Det er et massivt sort hul fra vores univers tidlige fødsel. Det er kun opstået 900 millioner år efter 'The Big Bang'. Hvordan noget kan vokse sig så stort så hurtigt, volder astronomerne problemer. Det handler om at finde ud af, hvad der skete dengang, da universet opstod,« forklarer han.

Forskerne mener, at det himmelfænomen er 12,8 milliarder lysår fra vores egen lille planet.